Regeringen vil sløjfe beskyttelse af 30.000 hektar landbrugsjord og bebyggelse

Vi skal beskytte perler som Paradisbakkerne på Bornholm og Klinteskoven på Møn, mener miljøministeren, der nu vil stryge 30.000 hektar Natura 2000-område, som hovedsageligt består af landbrugsjord og bebyggelse.

En række naturskønne områder skal beskyttes, og derfor vil regeringen beskytte omkring 30.000 hektar natur i forbindelse med enjustering af Natura 2000-områderne. 

Til gengæld vil partierne stryge 30.000 hektar som Natura 2000-områder, som klassificeres som landbrugsjord og bebyggelse - et areal, der er lidt større end Langeland.

I 2016 besluttede man at gennemse den særligt beskyttede natur i Danmark. Gennemgangen viste, at nogle Natura 2000-områder blot var landbrugsjord og bebyggelse.

Derfor skal grænserne justeres, forklarer miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann -Jensen (V).

"Jeg vil gerne have mere beskyttet natur i Danmark. Vi skal være ærlige om, hvad der er natur. Derfor fjerner vi prædikatet Natura 2000 fra cirka 30.000 hektar, som ikke er natur", siger Jakob Ellemann-Jensen

"Så finder vi cirka 30.000 hektar rigtig god, dansk, beskyttelsesværdig natur, som vi skal passe på".

Det er fint, men...

Danmarks Naturfredningsforenings (DN) præsident Maria Reumert Gjerding, roser i en skriftlig kommentar planen. Men hun mener, at regeringen fjerner beskyttelsen af lige så store områder.

"Det er selvfølgelig fint, at vi med denne justering af Natura 2000 har sikret bedre og mere værdifuld natur, men det løser ikke vores grundlæggende udfordringer med at give naturen mere plads", siger Maria Reumert Gjerding.

De Radikale er også skeptiske.

"Frem og tilbage er lige langt. Det ville være dejligt, hvis regeringen gik efter at lave mere natur i stedet for at fjerne med den anden hånd", siger miljøordfører Ida Auken.

Alternativet finder det fint, at Jakob Ellemann-Jensen ikke fjerner 10 procent af den fineste natur, som hans forgænger, Esben Lunde Larsen, foreslog.

"Men jeg vil bare lige understrege, at dette greb jo ikke skaber mere natur, som vi jo ellers har så meget brug for", siger Alternativets naturordfører, Christian Poll.

Ministeren er uenig

"Det er muligt, hvis man ser på kvantiteten, ikke kvaliteten. Det er en meget snæver betragtning. Områder, vi hiver ud, skulle ikke have været med, eller kom med på grund af et dårlige kortgrundlag", siger Jakob Ellemann-Jensen.

"Vi har brug for at beskytte den natur, der trænger til det her i Danmark. Tidligere har fejlen været, at man har haft et dårligt kortgrundlag".

/ritzau/

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle