Klimarådet står til besparelse på 15,5 millioner kroner næste år ifølge udspillet til den nye finanslov.
Klimarådet står overfor at blive ramt af den helt store sparekniv i 2024.
Ifølge det udspil til Finansloven 2023, som regeringen har præsenteret torsdag, bliver Klimarådets budget reduceret fra 24,8 millioner kroner i år til blot 9,3 millioner kroner i 2024.
Det skriver Ingeniøren.
Dermed står rådet overfor at skulle spare 15,5 millioner kroner næste år. Med andre ord næsten to tredjedele af det nuværende budget.
- Det er meget grelt, og det kommer til at gøre det meget svært at gennemføre projekter, der strækker sig længere end dette år, siger Torsten Hasforth, cheføkonom ved den grønne tænketank Concito.
Klimarådets primære opgave er en gang årligt at gennemgå regeringens politik i forhold til at nå de politisk aftalte klimamål.
Ifølge Torsten Hasforth bliver det formentlig også en af de eneste opgaver, rådet kan bibeholde, hvis nedskæringen går igennem.
- For få uger siden udgav rådet en undersøgelse af konsekvenserne ved drivhusgasafgifter på landbruget. Undersøgelser som den vil der formentlig ikke komme flere af, hvis de bliver beskåret med 15 millioner kroner, siger han.
Det er ikke utænkeligt, at budgetrammen kommer til at stige ved de kommende finanslovsforhandlinger, men Klimarådets budget skal lægges efter den udsigt, den aktuelle finanslov stiller dem i sigte, påpeger Torsten Hasforth.
- Det kan sagtens være, at man på næste finanslov finder flere midler til rådet, men en ansvarlig ledelse bliver nødt til at arbejde ud fra, at de kun har ni millioner kroner fra næste år, siger Torsten Hasforth.
Eftersom regeringen er en flertalsregering, så behøver den ikke indgå kompromiser i en eventuel finanslovsforhandling.
Faktaboks
FAKTA: Forsinket finanslov er uden store armbevægelser
SVM-regeringen har torsdag præsenteret sit finanslovsforslag, der med egne ord har fokus på "videreførelse af eksisterende indsatser".
Forslaget bærer også præg af, at mange af de økonomiske prioriteringer er præsenteret i forvejen. Få et overblik her:
- Flerårsaftale for skattevæsenet: Der er afsat omkring 1,9 milliarder kroner fra 2023 til 2026 til en ny flerårsaftale for skattevæsenet.
- Domstolene: I 2023 får domstolene tilført omkring 185 millioner kroner til at videreføre eksisterende indsatser. En del af pengene øremærkes til at nedbringe ventetider.
- Ny arbejdsmiljøaftale: 1,3 milliarder kroner går til en ny arbejdsmiljøaftale i perioden 2023-2026. Den nuværende udløber i 2022.
- Bredbånd- og landsbypulje: I 2023 afsættes 100 millioner kroner til Bredbåndspuljen, der skal sikre hurtigt bredbånd i områder med dårlig dækning. 100 millioner kroner går også til Landsbypuljen, hvor udkantskommuner kan afholde udgifter til nedrivning og istandsættelse af dårligt vedligeholdte boliger.
- National energikrisestab: Den varslede nationale energikrisestab (NEKST) fra regeringsgrundlaget får tilført omkring 20 millioner kroner i 2023 og 2024. Den skal blandt andet sikre hurtig udrulning af fjernvarme.
- Ukrainefond: Den nylige annoncerede politiske aftale om en såkaldt Ukrainefond har fået en ramme på 7 milliarder kroner i finanslovsforslaget for 2023.
- Inflationshjælp: Den aftalte inflationshjælp for 2023 er på 2,4 milliarder kroner, hvor en stor del går til modtagere af ældrechecken. De får et ekstra skattefrit beløb på 5000 kroner.
- Akutplan for sundhedsvæsenet: Regeringen og Danske Regioner blev i februar enige om at afsætte 2 milliarder kroner i 2023 og 2024 til at nedbringe ventetider i sundhedsvæsenet.
- Karen Blixen Museum: I Rungstedlund har Karen Blixen Museum fået en ny bevilling på 3,1 millioner kroner årligt de næste fire år. Ifølge museet var det lukningstruet, hvis der ikke kom en ny bevilling.
- Team Danmark: Frem mod 2026 får Team Danmark, der støtter danske atleter, en ekstrabevilling på 4,3 millioner kroner om året. Det var ikke en del af den socialdemokratiske regerings forslag til en finanslov før folketingsvalget.
Kilder: Finansministeriet.
