Regeringen fremlægger akutplan, der fra 2024 skal forhindre brug af sprøjtemidler ved drikkevandsboringer.
Fra midten af 2024 skal landets kommuner forbyde brugen af sprøjtemidler ved drikkevandsboringer, hvis der er risiko for, at sprøjtemidlerne nedsiver.
Det siger miljøminister Magnus Heunicke (S) i en pressemeddelelse.
- Vi skal beskytte vores drikkevand, så vores børn og børnebørn også i fremtiden kan nyde rent vand direkte fra vandhanen.
- Derfor vil vi fremlægge lovforslag om påbud om stop for sprøjtning de steder nær drikkevandsboringerne, hvor der er risiko for, at sprøjtemidlerne ryger ned i vores grundvand, siger han.
SVM-regeringen, der har flertal i Folketinget, vil fremsætte lovforslaget i næste folketingssamling, som begynder i oktober. Loven kan træde i kraft fra midten af 2024.
Det forlyder dog, at kommunerne nu får handlepligt hvis man vurderer, at der er risiko ved sprøjtningen.
Landes der ikke en frivillig aftale, så skal kommunen give påbud om stop for sprøjtning mod fuld og hel erstatning.
Akutplan
I sidste uge meldte ministeren, at man ville præsentere en "akutplan" i dag, tirsdag.
Akutplanen er dog ikke så akut, som det kunne lyde.
Den tidligere S-regering bebudede helt tilbage i efteråret sidste år, at den barslede med en akutplan efter, at tal viste, at man i kommunerne langt fra var i mål med frivillige aftaler med landmænd omkring BNBO.
I en proces på næsten tre år mellem 2019 og 2022 lykkedes det langt fra alle steder at nå til enighed om frivillige aftaler mellem landmænd og de typisk kommunalt ejede vandforsyningsselskaber om ikke længere at bruge pesticider i områder tæt på drikkevandsboringer.
Det skønnes at være cirka 9.000 til 10.000 hektar landbrugsjord, som er udpeget som BNBO. Det tog især lang tid for kommunerne overhovedet at risikovurdere de enkelte BNBO'ere.
I regeringsgrundlaget til SVM-regeringen fra december sidste år lyder det videre, at den nye regering ”straks” vil tage initiativ til en akut plan for at beskytte drikkevandsboringerne.
Forslaget indeholdt dog ikke et forbud mod at benytte sprøjtegifte i boringsnære beskyttelsesområder.
Det vakte en del politisk utilfredshed, fordi Socialdemokratiet sammen med SF, De Radikale, Enhedslisten og Alternativet få dage før folketingsvalget sidste år foreslog at forbyde sprøjtemidler på et areal på op mod 200.000 hektar frem mod 2030.
Ni procent beskyttet
I 2021 blev det konstateret, at der var rester fra sprøjtemidler eller nedbrydningsprodukter i omkring 50 procent af de drikkevandsboringer, der blev undersøgt.
I cirka 13 procent var koncentrationerne over kravværdien for drikkevand.
Sidste år viste en evaluering, at det kun var lykkedes at beskytte fem procent af de boringsnære beskyttelsesområder mod sprøjtemidler fra landbruget via frivillige aftaler med for eksempel lodsejere.
De seneste tal viser, at tallet er steget til ni procent. Men det er ikke godt nok, siger Magnus Heunicke.
- Det er gået alt for langsomt med at beskytte områderne omkring vores drikkevandsboringer via frivillige aftaler mellem kommuner og lodsejere.
- Det bliver et lovkrav, at kommunerne skal forbyde sprøjtningen ved drikkevandsboringerne, hvis ikke det er lykkedes at indgå en frivillig aftale, siger miljøministeren.
Vil få kompensation
De lodsejere, der stopper med at anvende sprøjtemidler i boringsnære beskyttelsesområder, vil blive kompenseret for deres tabte indtjening, understreger regeringen.
Der var lidt over 5600 boringsnære beskyttelsesområder i Danmark sidste år.
Størrelsen af kompensationen vil afhænge af de frivillige aftaler, som bliver indgået mellem lodsejere og vandforsyningen.
/ritzau/
