Regeringens nye skovprogram får skarp kritik: Uambitiøst

Det nye udkast til et nationalt skovprogram fra regeringens side falder ikke i god jord hos grønne organisationer og naturekspert. Venstre fastholder, at skovpolitikken er historisk ambitiøs.

Regeringens udkast til et nyt nationalt skovprogram er uambitiøst og fælt skuffende, skriver Altinget.

Sådan lyder dommen fra en række organisationer og en ekspert, bl.a. Carsten Rahbek, der er professor ved Københavns Universitet

”Alle naturtyper i skovene er i 100 procent ugunstig tilstand, og størstedelen af de truede arter findes i skovene. Det burde en ny strategi have fokus på. Men dybest set viderefører det nye skovprogram bare status quo. Det er temmelig uambitiøst”, siger Carsten Rahbek til Altinget.dk

Skuffelsen over det nye udkast skuffer også hos flere flere grønne organisationer.

”Jeg har noteret mig, at man har kopieret målet fra 2002, på trods af at der er kommet meget ny viden til siden dengang. Det er uambitiøst, og vi vil naturligvis kæmpe for at få skærpet den målsætning", siger Thor Hjarsen, der er seniorbiolog i WWF Verdensnaturfonden.

Danmarks Naturfredningsforenings præsident Ella Maria Bisschop-Larsen skriver i en mail til Altinget, at det nye skovprogram ”skuffer fælt”. Hun påpeger, at arter uddør historisk hurtigt, og at 40 procent af de truede danske arter er afhængige af gamle skove.

”Derfor forventede vi, at skovprogrammet klart skulle vise, hvordan nedgangen i biodiversitet vendes her og nu og det næste årti, men det gør det ikke. Så vi er godt og grundigt skuffede,” skriver Ella Maria Bisschop-Larsen.

Skovens strategi

Skovprogrammet fungerer som en overordnet strategi for de danske skove, hvor der skal tages hensyn til træproduktion, natur, klima og friluftsliv.

Det nye program, som Miljøstyrelsen har arbejdet på i flere år, skal erstatte det nuværende skovprogram, som har været gældende de seneste 16 år Udkastet til det nye skovprogram blev sendt i høring fredag før vinterferien.

I det nye skovprogram sættes der to mål for skovene, nemlig mere skov og, at 10 pct. af det samlede skovareal inden 2040 skal have natur og biodiversitet som det primære driftsmål - sidstnævnte er identisk med skovprogrammet fra 2002.

Miljøstyrelsen oplyser, at der i dag er udlagt 11.700 hektar urørt skov eller anden  biodiversitetsskov. Derudover er øvrige naturmæssigt værdifulde skove anslået til omkring 45.000 hektar. Her er der tale om enten lovbeskyttede arealer – såsom Natura 2000, fredninger eller §3-arealer – eller statslige arealer hvor træproduktionen – hvis den foregår – sker under udvidede hensyn til biodiversitet.

Og da det samlede skovareal – som senest er opgjort i 2016 – er på 624.676 hektar, er status, at målet næsten er opfyldt. Godt ni procent af det samlede skovareal har således natur- og biologisk mangfoldighed som det primære driftsformål.

”Det er fair nok, at man siger, at man ikke er tilfreds, og at det bør være mere ambitiøst. Men jeg synes faktisk, at de tiltag vi tog med naturpakken – hvor vi får skabt meget mere urørt skov – er historisk ambitiøst. Det synes jeg ikke, man anerkender nok,” siger Venstres naturordfører Anni Matthiesen til Altinget.

”Det er heller ikke sådan, at tingene bare går i stå. Vi skal fortsat have fokus på skovene og se på, hvad vi yderligere kan gøre,” siger Anni Matthiesen.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle