Aarhus Universitets regnefejl på kvælstof er større end effekten af det lynindgreb, politikerne kom med i november.
Var det virkelig nødvendigt at gennemføre et lynindgreb med krav om flere hundrede tusinder hektar ekstra efterafgrøder, som politikerne gjorde i november?
Det spørgsmål synes relevant efter, at det i går kom frem, at Aarhus Universitet har lavet en regnefejl. Universitetet har overvurderet kvælstofudledningen med 3.000 ton kvælstof i 2018.
Derved var kvælstofudledninger lavere, end forskerne hidtil har sagt. Og den var så meget lavere, at det mere end opvejer effekten af det omtalte lynindgreb, der skal reducere udledningen med på 2.350 ton.
Store konsekvenser
Men er 3.000 ton meget, og betyder det noget? kunne man spørge.
Ja, i høj grad.
3.000 ton kvælstof svarer til 326.000 hektar efterafgrøder.
Selv om landbruget i nogen grad har accepteret efterafgrøder, er det virkelig svært at få plads til de i alt 380.000 hektar frivillige, målrettede efterafgrøder, som skal findes.
De er i øvrigt heller ikke mere frivillige end, at hvis ikke tilstrækkeligt mange landmænd melder sig frivilligt, får det krav om andre tiltag. Det svarer til målrettede efterafgrøder i hver ottende mark og dertil kommer jo de pligtige efterafgrøder.
6.000 minivådområder
3.000 ton kvælstof svarer også til effekten af 6.000 minivådområder.
Måske lidt flere, måske lidt færre, afhængig af effekten, men det har i hvert fald tidligere været fremme at 2.000 minivådområder skal fjerne 900 ton kvælstof, så ingen tvivl om, at det er mange.
Ikke mindst i lyset af, at få hundrede er godkendt i de sidste par år. Det er da også tankevækkende at regnefejlen svarer til mere end tre gange den planlagte effekt af minivådområder.
3.000 ton N kan også regnes om til effekten af 260.000 hektar energiafgrøder eller 81.500 hektar brak langs vandløb og søer.
45-450 mio. kr.
Det kan selvfølgelig også regnes om i penge.
326.000 hektar efterafgrøder koster samfundet 163 mio. kr. i tilskud, og for landmænd kan det give tab, fordi de skal dyrke afgrøder med lavere DB.
Ifølge Aarhus Universitet koster det 15-150 kr. pr. kg N at fjerne kvælstof med minivådområder, altså mellem 45 mio. og 450 mio. kr. hvis man skulle fjerne 3.000 ton med den metode.
Fadæsens viser med al tydelighed, at det er svært at regne på kvælstoftab. Når noget bygger på modeller, er der mange antagelser. Det har landbrugets organisationer også påpeget.
Med andre ord kan man vel ikke engang være sikker på, at det nye tal er rigtigt. Man kan vel nærmest være mere sikker på, at det ikke er, for ingen kender den reelle udledning af kvælstof, så det nye tal er forskernes bedste, kvalificerede bud.
Undren og vrede
Hos Landbrug & Fødevarer ryster formand Martin Merrild på hovedet af regnefejlen.
"Jeg er fyldt med vrede og forargelse over det lynindgreb, der kom før jul, når det allerede så kort efter viser sig, at der ikke er hold i tallene", siger han.
Merrild mener også, at fadæsen viser, at det er svært at beregne kvælstofudledningen.
"En gang imellem burde man erkende, at det er svært at regne ud og lade tvivl og usikkerhed komme landbruget til gode", siger han.
Faktaboks
- Aarhus Universitet har nedjusteret den afstrømningsnormaliserede kvælstofudledning for 2018 fra 58.000 ton til 55.000 ton.
- Målet er dog at udledningen skal endnu længere ned gennem indsatsen i vandområdeplanerne for 2021-202De årlige udledninger i perioden 1990-2018 er som gennemsnit overestimeret med ca. 1.000 ton
