Regnefejl skaber mistillid til systemet

Lynindgreb med efterafgrøder burde rulles tilbage efter AU har fundet fejl i kvælstofberegninger, mener Thor G. Kofoed.

Selv om det er dejligt, at Aarhus Universitet nu har fundet ud af, at kvælstofudledningen er mindre end hidtil antaget, så landbruget er tættere på målet, skaber situationen mistillid hos landmænd.

Det påpeger Thor G. Kofoed, viceformand for Landbrug & Fødevarer efter at Miljøministeriet torsdag offentliggjorde at der var regnefejl i universitetets beregning af kvælstofudledningen til miljøet. Tallene viser nu, at udledningen i 2018 var 3.000 ton mindre og generelt i alle år er beregningerne langt lavere end hidtil beregnet.

”Når et universitet laver så graverende fejl, der har så store konsekvenser for vores virke, mister man tilliden”, siger Thor G. Kofoed.

Mister motivation

Han peger på, at landbruget gang på gang får pålagt nye krav på baggrund af forskernes indstillinger, men når det så viser sig, at der er regnet forkert, mister de motivationen til at gå i gang med nye tiltag, mener han.

Samtidig undrer han sig over, at landbruget pålægges nye byrder, når tallene viser at udledningen er større, men når det viser sig, at den er beregnet alt for stor, får man ikke tilsvarende lempelser.

”Når ministeren er ligeglad med så stor en fejl og ikke ændrer ved noget, så mister man tilliden. Man tvivler i det hele taget på, at det man gør, virker, og så lader man måske være at gøre noget”, siger Thor G. Kofoed.

Han stiller spørgsmålstegn ved, om Aarhus Universitet kan magte den uvildige opgave at være rådgivende for staten og samfundet, når det gentagne gange viser sig, at de har lavet graverende fejl gennem 30 år.

Samfundet bør stille spørgsmålstegn ved, om forskerne gør det godt nok i dag eller der skal nye kræfter til, mener han.

”Tallene fra Aarhus Universitet får politikerne til at træffe drastiske beslutninger, som har konsekvens for samfundsøkonomien, fordi det går ud over produktionen. Det koster arbejdspladser. Det er jo en skandale, når det beror på tal, der var forkerte”, siger han.

Forsinker virkemidler

Thor G. Kofoed er også fortørnet over, at staten samtidig blokerer virkemidler, der batter noget og ikke hæmmer landbrugsproduktionen, mens de ruller krav ud om så store arealer med efterafgrøder, at det nærmest er umuligt at leve op til.

”Vi ved at vådområder og minivådområder reducerer kvælstofudledningen, men vi ved ikke om så store arealer med efterafgrøder gør. Alligevel bliver der sagt nej til mange vådområder og minivådområder af forskellige grunde, eller sagsbehandlingen bliver forsinket, og så får landbruget at vide, at de ikke lever op til målene”.

Er det ikke fornuftigt nok at fastholde de ekstra efterafgrøder, for landbruget er jo trods alt ikke helt i mål, selv om AU regnede forkert?

”Nej. Effekten af det lynindgreb, der kom før jul, med flere hundrede tusinde hektar ekstra efterafgrøder, er mindre end den regnefejl, de har fundet i går. Samtidig er det som sagt svært at have tillid til det, de har regnet ud, så de skulle nok lige være lidt mere varsomme med at stille nye krav, og have brugt denne situation til at trække fremrykningen tilbage” siger Thor G. Kofoed.

Bekræfter 7 synder

Han føler til gengældt, at L&F har fået ret i alle kritikpritikpunkter af kvælstofberegningerne, de fremsatte i ”De syv Synder”.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle