Regnemaskine arbejder i EU: Klimatrykket skal snart kunne måles

Venstre i EU foreslår obligatoriske klimaregnskaber for landmænd og negative klimakreditter. Det skal være med samme beregning, der skal være gældende for alle landene.

Der skal komme en ordning med klimacertificering for landmænd, et klimaregnskab, så det er tydeligt, hvad den enkelte landmands CO2-aftryk er, og det skal gælde for alle i hele EU. Det er Asger Christensen (V), der kommer med sit klare udspil, når han som ansvarlig for landbrugsudvalgets bidrag til klimaloven for øjeblikket diskuterer udspillet i EU-Parlamentet. 

En kommende ordning kræver en fælles måde at måle klimatrykket, og ordningen skal være obligatorisk for alle landbrug, fordi forbrugerne skal kunne gennemskue, hvad CO2-aftrykket er for de fødevarer, de spiser, hvad enten varerne kommer fra Spanien eller Danmark.

"Vi skal ikke have produktionen til at blive skubbet rundt i de enkelte medlemsstater alt efter, hvordan CO2 bliver reguleret", siger han og håber, der til efteråret vil ligge en rammeaftale på europæisk plan. Når rammerne så skal fyldes ud, skal man være sikker på, at det ender med, at det bliver til at leve med. 

"Det er en ommer, hvis jeg ikke kan leve med det på min bedrift", som Asger Christensen udtrykker det.

Danmark allerede foran

I den nye danske klimaaftale lægger partierne op til "udvikling af bedriftsregnskaber" for landbrug, og det er det udgangspunkt. Danmark er i forvejen nogen af dem, der er længst fremme på bedriftsniveau bl.a. med Arla og Danish Crowns klimaberegninger.

"Vi kommer ikke i mål med den grønne omstilling, hvis vi ikke gør noget for alvor, og i den idelle verden burde det gælde på verdensplan", siger Asger Christensen.

Negativ kreditter

Hvad angår de negative klimakreditter foreslår Asger Christensen, at EU etablerer et særskilt marked til det. Altså et nyt marked, hvor prisen for at opsuge CO2 og lagre det i jorden, adskiller sig fra et CO2 filter på en skorsten.

Pointen er, at det batter mere at opsuge CO2, og det system regner man med giver større incitament til, at bl.a. skovejere og landmænd lader større dele af deres arealer være uopdyrkede, så CO2 kan opsuges der.

Prisen for de negative klimakreditter skal så sættes højere end de nuværende kreditter, og det skal handles på et seperat market. Tanken er, at nogle er villige til at betale mere for særligt klimavenlige produkter. F.eks, virksomheder, der ønsker en ekstra grøn profil, kan have lyst til at købe negative klimakreditter.

Før lovgivningen er på plads går der i hvert fald to år, vurderer Asger Christensen.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle