Regnskab for LHN ender i minus: Underbemanding koster

På landboforeningen LHN´s generalforsamling tirsdag den 25. februar fremlagde den genvalgte formand Jørgen Popp Petersen et regnskab i minus.

Jørgen Popp Petersen er fortsat formand for landbrugsforbundet i Nord-Slesvig. Tirsdag aften blev han genvalgt på generalforsamlingen i Tinglev. Der var ingen modstandere til posten.

De to bestyrelsesmedlemmer Jan David og Uwe Matzen blev også genvalgt.

På generalforsamlingen fremlagde den genvalgte formand et regnskab, der endte i minus.

Omkring 65 personer var mødt op til generalforsamlingen. Her aflagde formand Jørgen Popp Petersen beretning, og direktør Tage Hansen gav de fremmødte et indblik i foreningens økonomi. 

Kom ikke i mål med regnskabet for

"Vi har aldrig haft så mange opgaver i ordrebogen som i 2019, men vi har heller aldrig før været så hårdt ramt på sygdom og underbemanding og vi har derfor ikke har kunnet skabe den omsætning, vi havde budgetteret med", sagde direktør Tage Hansen.

En omkostningsjagt har kompenseret for en hel del af indtægtsnedgangen i 2019. Samtidig har LHN i 2019 lavet en række større investeringer i renovering af LHN-bygningen til gavn for indeklima og varmeforbrug og i ny teknologi, såsom softwarerobotter samt opdatering og udvidelse af eksisterende digitale systemer, skriver foreningen i en pressemeddelelse. 

LHN ender 2019 med et samlet underskud på godt 550.000 kr.

"Vort mål var at udvide medarbejderstaben i 2019, men det viste sig at være meget vanskeligt. Der er simpelthen for få uddannede indenfor landbrugsrådgivningen og det rammer os alle på skift rundt om i branchen i disse år. Sidst på året lykkedes det at finde to dygtige nye medarbejdere, og i starten af 2020 yderligere tre. Vi går derfor styrket ind i 2020 med et stærkt og meget erfarent hold hele vejen rundt og kigger samtidig tilbage på et år, hvor LHN’s medarbejdere har ydet en kæmpe indsats for at nå i mål med årets deadlines", sagde Tage Hansen.

Klima og vand

Formand Jørgen Popp Petersen aflagde beretning og kom rundt om flere aktuelle emner. Blandt andet klima og vand fyldte i formandens beretning.

"Fra LHN bakker vi fuldt op om den progressive tilgang til klimadagsordenen og vi vil meget gerne slå på tromme for at få klimabalancen med ind som parameter i miljøreguleringerne. Der skal ikke kun regnes på nitrat men også på CO2 og det giver andre forudsætninger og resultater", udtalte Jørgen Popp. 

"I klimasammenhæng er det også interessant med et studie fra "Postdam Institut für Klimafor-schung", der dokumenterer, hvordan man ved hjælp af fødevarehandel og -produktion udligner store problemer med vandmangel på kloden", sagde Jørgen Popp og fortsatte:

"Det koster f.eks. 2.700 liter vand at producere 1 kilo korn i Marokko, i Nordeuropa koster det 520 liter vand at producere det samme. Det giver derfor god mening med et intensivt landbrug på vores breddegrader, hvor vi jo kontinuerligt får en større nedbørsmængde. Af samme årsag skal Vandløbsloven nødvendigvis også ændres. Det er ikke logisk og rimeligt, at der som nu kræves en regulativændring for at justere vandføringskapaciteten i vandløbene til aktuelt fakta. Da det er lodsejerne, der i givet fald skal foranstalte en sådan regulativændring i følge nuværende lov, er det i praksis en uoverkommelig opgave. Det offentlige har jo stigende behov for at aflede vand fra veje og byer, så det må også være en offentlig opgave i lighed med anden infrastruktur", lød det fra Jørgen Popp Petersen.

Folketinget og traktordemonstrationer

Jørgen Popp Petersen lagde i sin beretning heller ikke skjul på sin skuffelse over den nye regerings krav til efterafgrøder.

"Den nye danske regering har skuffet fælt efter at både statsministeren og fødevareministeren på L&F’s landsdelegeretmødet i november forsikrede, at miljøreguleringen af landbruget selvfølgelig skulle ske på et bredt flertal i folketinget. Der gik ikke gå mange dage før de til stor frustration for os landmænd præsenterede en rød finanslov indeholdende fuldstændig urimelige øgede efterafgrødekrav", udtalte Popp Petersen.

"Traktordemonstrationerne i Europa giver udtryk for samme frustration. Bureaukrater, lægmænd uden praksiserfaring og ideologidrevne politikere konstruerer regler og love, som ikke hænger sammen med praksis og virkeligheden", sagde han. 

Nye kanaler til omdømmearbejdet

Til slut talte formanden om vigtigheden af at tale erhvervet op og inviterer befolkningen indenfor.

"Som landmand kan man spørge sig selv; hvad er det næste der kommer imod mig? Jeg tror stadigvæk på at en af de væsentligste forudsætningerne for at få skabt vilkår, vi kan leve med som landmænd, er befolkningens accept og velvilje overfor landbruget. Og dette skal der arbejdes hårdt for hver dag, sagde han og fortsatte:

"Åbent Landbrug, som er et flagskib i den forbindelse, er udfordret. Det er med årene af mange forskellige udefrakommende årsager blevet sværere at finde værter. Vi skal derfor også finde andre og nye kanaler til omdømmearbejdet og koblingen mellem by og land. I Tyskland har landmand og blogger Julia Nissen fundet en ny vinkel med udviklingen af en app, hvor byfolk og andre interesserede kan finde landmænd, som giver et lift i traktoren, tager børn og voksne med på tur i marken eller stalden etc. Det kunne måske være en vej at gå, foreslog Jørgen Popp Petersen.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle