Rekord stort antal deltagere til Økologi-kongres

Interessen for at deltage i Økologi-kongres 2017 er stor.

Mere end 860 øko-landmænd og andre økologiinteresserede har indtil nu meldt sig til kongressen. Det er 110 flere end i 2015, da der sidst blev holdt økologi-kongres. 

Kongres-sekretariatet forventer, at mange flere tilmeldinger tikker ind i løbet af weekenden op til tilmeldingsfristen på søndag den 19. november.

Hans Erik Jørgensen, formand for Økologisektionen og medlem af styregruppen for kongressen, glæder sig over den store interesse for kongressen.

"Det er bare rigtigt godt at møde nye kollegaer, få ny viden og blive fagligt dygtigere. Det har vi alle sammen brug for. Kongressen formidler den seneste nye faglige viden inden for alle områder, og det er bare vigtigt, at vi får det med hjem i kufferten og får det omsat til praksis bedriften", siger Hans Erik Jørgensen.   

Mere end 180 landbrugsskoleelever på 2. hovedforløb deltager også i kongressen på et særligt ungespor den 30. november.

"Jeg er rigtigt glad for, at vi på kongressen kan give de kommende landmænd et indblik i den økologiske produktion, sådan at de måske får blod på tanden til at tænke videre i de baner i resten af deres uddannelsesforløb", siger Hans Erik Jørgensen.
 

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle