Rekordstor ansøgning: Flere kan forvente tilskud til rydning og hegning

Efter rekordstor ansøgning, har fødevareministeren afsat 10 mio. kr. ekstra til tilskud til rydning af tilgroede arealer og forberedelse til afgræsning.

Der var oprindeligt afsat 30 mio. kr. til tilskud under ordningen, men puljen bliver nu suppleret med 10 mio. kr., så flere ansøgere kan få tilsagn om tilskud. Det skriver styrelsen i en pressemeddelese.

De første 390 ansøgninger er ifølge styrelsen blevet behandlet, og arbejdet med at sagsbehandle de sidste 163 ansøgninger starter nu. Landbrugsstyrelsen forventer at være færdig med sagsbehandlingen inden for seks måneder.

Ordningen er en del af det danske landdistriktsprogram 2014-20 og er medfinansieret af EU.

Ordningen har til formål at støtte ikke-produktionsfremmende projekter og investeringer i rydning af tilgroede arealer og forberedelse til afgræsning i de særligt udpegede Natura 2000-områder samt arealer med overdrev og arealer i nationalparker.

Formålet er at rydde tilgroede arealer og /eller forberede til afgræsning på arealer, som på nuværende tidspunkt ikke bliver afgræsset. Det skal bidrage til at sikre eller forbedre bevaringsstatus for flere naturtyper og arter.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle