Respektfuldt samarbejde til grund for fornuftigt sprøjteforbud

Landbrug & Fødevarer har arbejdet sammen med interesseorganisationen Danva om at lave oplægget til den nye lov om sprøjteforbud. På trods af forskellige ønsker, har godt samarbejde givet en god aftale, mener begge parter.

Resultatet af det nyligt vedtagne sprøjteforbud er et resultat af godt samarbejde mellem Landbrug & Fødevarer og Danva, der er vandselskabernes brancheorganisation.

Organisationerne har respekteret hinandens interesser, og det har et godt fundament til aftalen, som er god, når det nu ikke kan være anderledes, forklarer L&F-formand Martin Merrild.

"Det er eksempel på, hvad der sker, når vi interesseorganisationer sætter os sammen og lytter til hinandens ønsker. Det har politikerne respekt for, og det er jeg meget glad for", siger han.

Forskellige ønsker, ens forståelse

For Danva har der været et ønske at få indført en ekstra beskyttelse, mens det for L&F til gengæld har været vigtigt at få kompenseret de berørte landmænd ordentligt.

"Det har været en god og seriøs måde at arbejde på, og det har givet et gennemarbejdet oplæg til politikerne", siger Martin Merrild.

en gave til danskerne

Hos Danva er der ligeledes stor tilfredshed med aftalen, hvor man i en pressemeddelelse kalder beskyttelsen af drikkevandet for "en gave til danskerne".

”Alle meningsmålinger viser, at danskerne kræver drikkevand uden rester af pesticider. Tilliden til det danske hanevand, som vi er så stolte af i Danmark, afhænger netop af, om vi evner at beskytte det. Men lodsejerne skal have erstatning for de begrænsninger, der sker på deres ejendom i forbindelse med beskyttelsen af drikkevandet,” siger Carl-Emil Larsen og tilføjer:

”Det er samtidig helt afgørende, at kommuner og lodsejere fortsætter dialogen med henblik på at få implementeret den politiske aftale hurtigst muligt".

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle