Undersøgelse: Dyr overgræsser områder med følsomme planter

På kalkrige overdrev rundt omkring i Danmark, sender landmændene deres dyr på græs efter Naturstyrelsens retningslinjer. Men nye tal fra Aarhus Universitet tyder på, at dyrene græsser for hårdt - og det går ud over biodiversiteten.

Nye beregninger fra Aarhus Universitet tyder på, at dyr på kalkrige overdrev spiser lidt for mange følsomme planter, så biodiversiteten lider under græsningen.

Det forklarer Christian Frølund Damgaard, der er professor på Institut for Ecoscience og står bag de nye resultater.

- De græssede områder har en lavere dækning af følsomme arter, end de områder, hvor der ikke bliver græsset. Noget tyder altså på, at vi bør græsse områderne på en anden og mindre intensiv vis. Eksempelvis sætte færre dyr ud per kvadratmeter eller lade dem gå der i kortere tid, siger han i en nyhed på universitetets hjemmeside.

Bygger på de sidste 20 års data

Siden 2004 har Miljøstyrelsen i samarbejde med forskere fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi på Aarhus Universitet overvåget tilstanden af de danske naturtyper.

En gang om året udgiver de den såkaldte NOVANA-rapport med resultaterne af overvågningen. 

I rapporten undersøger forskerne blandt andet, hvordan det står til med naturtyper, planter og dyr i Danmark. Det er data fra de rapporter, som Christian Frølund Damgaard har brugt og plottet ind i en statistisk model, som han selv har udviklet.

- I modellen bruger jeg en række forskellige forklarende variable såsom jordbund, kvælstofsdeposition fra luften, mængden af nedbør, jordens pH-værdi og om området bliver græsset eller ej, siger han og fortsætter: 
  
- De resultater, som min model har spyttet ud, viser, at der en statistisk sammenhæng mellem kvælstofsdeposition og græsning i forhold til en reduceret dækning af følsomme plantearter på de kalkrige overdrev. Sagt lidt enklere så viser modellen, at græsning og kvælstof fører til færre følsomme planter på områderne.

Men også mængden af nedbør ser ud til at spille ind.

- Mængden af regn har også betydning. Det kan især blive vigtigt i fremtiden, når klimaforandringerne fører til længere perioder med tørke og voldsommere skybrud, siger han.

Ifølge Naturstyrelsen er “en betydelig del af Danmarks 18.000 insektarter mere eller mindre knyttet til overdrev”. For sommerfuglene er det halvdelen af alle danske arter, der afhængige af planterne på overdrevene.

Derfor er det vigtigt, at vi ikke overgræsser dem, siger Christian Frølund Damgaard.

- Vurderingen af hvor højt græsningstrykket bør være på forskellige naturtyper bygger ofte på ekspertvurderinger. Det gør, at vi måske overser nogle sammenhænge og i nogle tilfælde græsser for meget eller for lidt.

Usikkerhed og data bør fylde mere

Når Christian Frølund Damgaard taster eksempelvis Ugleenge på Bornholm ind i sin model, viser den, at 27 procent af området i dag er dækket af følsomme planter som eksempelvis salepgøgeurt.

Men ifølge modellen er der stor sandsynlighed for, at kun 14 procent af området vil være bevokset med følsomme planter om fem år. Altså hvis den nuværende græsning fortsætter.

- Tallene i modellen viser, at området med stor sandsynlighed bliver græsset for hårdt - og netop det med at italesætte sandsynligheder eller usikkerheder, når vi tager beslutninger om naturforvaltning er vigtgt, siger han.

Ifølge Christian Frølund Damgaard kommer de usikkerheder ofte slet ikke med i overvejelserne, når han og kollegerne rådgiver myndighederne.

- Hvis vi udnytter vores data i højere grad, kan vi bedre udstille de usikkerheder, der er. Dermed vil jeg mene, at vores rådgivning bliver af en højere kvalitet, slutter han.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle