Retssag om udslip af mink: 15-årig og 16-årig dømt skyldige

Dommen er faldet over de to unge, der var i retten onsdag tiltalt for hærværk og brandstiftelse.

De to drenge, der var i retten i Esbjerg onsdag den 29. april tiltalt for at have lukket flere tusinde dyr - herunder mink og svin - ud fra farme i Ølgod-området, er dømt skyldige, skriver Sydjyllands Politi på Twitter.

Drengene på henholdsvis 15 og 16 år er blevet idømt henholdsvis seks måneders betinget fængsel og ungdomssanktion, og ingen af dem har anket dommen.

Ungdomssanktionen indebærer, at den ene skal tilbringe et år på en lukket ungdomsinstitution, og senere skal han være et halvt år på en åben institution.

Drengene er begge fra Ølgod, hvor de blandt andet har lukket 800 mink ud fra en minkfarm, og hos en svineproducent i samme område måtte 130 svin aflives, efter at 200 svin blev lukket ud af deres indhegning, og der blev sat ild og smadret vinduer.

Dyreaktivistaktionerne fandt sted i sommeren 2014 og igen ved nytår 2014/2015.

Emneord

pelsdyravl

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle