Rigmand har taget kontrol over 43.000 hektar landbrug

Aktiemajoriteten i Agromino, der driver landbrug i Ukraine, Rusland og Estland købt af tjekkisk investor.

Den tjekkiske rigmand Petr Krogman ejer nu majoriteten af aktierne i selskabet Agromino, der driver 43.000 hektar i især Ukraine, men også i Rusland og Estland. Petr Krogman har væres formand for Agrominos bestyrelse siden februar 2018.

Selskabet blev stiftet for 12 år siden med navnet Trigon Agri A/S af en række især nordiske investorer. Selskabet skiftede navn til Agromino i april 2017. Tilbage i 2016 var Peter Gæmelke formand for selskabet i tre måneder.

Petr krogman ejer nu 56,5 procent af aktiekapitalen og stemmerettighederne i Agromino A/S. Aktierne har han købt aktierne gennem den tjekkiske investeringsfond Mabon, som han ejer.

Ejede under en tredjedel i april 2018 I april 2018 ejede han 29,5 procent af aktierne i Agromino. I november 2018 ejede han 43 procent af aktierne i Agromino og tilbød at købe alle de resterende aktier i selskabet for 12,31 kr. pr. aktie og 0,0025 kr. pr. købsoption, i alt 122,3 mio. kr. Tilbuddet løb fra 17. december til 12. januar 2019.

Agromino er noteret på Nasdaq-børsen i afdelingen for ’Nordic Small Cap’-virksomheder.

De senere år har Agromino været præget af stor uro. Udbytterne har være meget svingende som følge af faldende frugtbarhed og svingende klima. Og i 2015 og 2016 præsterede landbruget et samlet underskud på 581 mio. kr.

I 2017 lykkedes det at lande et overskud på 26 mio. kr., men selskabet har de seneste år solgt både store jord og lagerfaciliter. Tilbage i 2016 rådede Trigon Agri over 142.000 hektar sammenlignet med de nuværende 43.000 hektar.

Dertil kommer, at en meget stor del af selskabets jordtilliggende ligger tæt på Rusland i den ukrainske Kharkov region, hvor der er stor politisk uro.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle