Rigmand vil købe landbrug på 43.000 hektar

Investeringsfond tilbyder at købe Agromino, der driver landbrug i Ukraine, Rusland og Estland.

En tjekkisk rigmand tilbyder nu at købe alle aktierne i selskabet Agromino der driver 43.000 hektar i primært Ukraine men også i Rusland og Estland.

Petr Krogman afgiver købstilbuddet gennem den tjekkiske investeringsfond Mabon, som han ejer. Tilbuddet lyder på 12,31 kr. pr. aktie og 0,0025 kr. pr. købsoption, i alt 122,3 mio. kr.

Tilbuddet løber fra 17. december til 12. januar 2019.

I forvejen ejer Petr Krogman 43 procent af aktierne Agromino, og han er den største aktionær.

Agromino er noteret på Nasdaq-børsen i afdelingen for ’Nordic Small Cap’-virksomheder.

De senere år har Agromino været præget af stor uro. Udbytterne har være meget svingende som følge af faldende frugtbarhed og svingende klima. Og i 2015 og 2016 præsterede landbruget et samlet underskud på 581 mio. kr.

I 2017 lykkedes det at lande et overskud på 26 mio. kr., men selskabet har de seneste år solgt både store jord og lagerfaciliter. Tilbage i 2016 rådede Trigon Agri over 142.000 hektar sammenlignet med de nuværende 43.000 hektar.

Dertil kommer, at en meget stor del af selskabets jordtilliggende ligger tæt på Rusland i den ukrainske Kharkov region, hvor der er stor politisk uro.

Selskabet blev stiftet for 12 år siden med navnet Trigon Agri A/S af en række især nordiske investorer. Selskabet skiftede navn til Agromino i april 2017.

Tilbage i 2016 var Peter Gæmelke formand for selskabet i tre måneder.

Overtagelsen afhænger af, om de ukrainske konkurrencemyndigheder giver grønt lys for salget.

OBS: Ændret  kl. 14.41. Tidligere stod der i overskriften af Agromino var danskejet, men det var en fejl.
 

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle