På regeringens pressemøde den 4. november var der ingen, der pålagde minkavlerne at aflive deres dyr, lød det fra rigspolitichef Thorkild Fogde. Men sagde også med henvisning til minkavlere: "Sådan tror jeg selv, de opfattede det".
På et pressemøde den 4. november 2020 klokken 16 sagde statsminister Mette Frederiksen, at alle mink skulle aflives – og at det også gjaldt avlsdyr.
Et par dage senere fulgte et brev fra Fødevarestyrelsen, som igen gav alle minkavlere besked på, at de skulle aflive deres mink.
I samme periode ringede politiet ud til 250-300 minkavlere og bad dem om at aflive – flere avlerere fik endda mange opkald dagligt.
Statsministeren fastslog lørdag den 7. november over for minkavlernes formand, Tage Pedersen, at aflivningerne skulle fortsætte.
Og på et nyt pressemøde selvsamme lørdag blev budskabet gentaget en gang til for Prins Knud af daværende fødevareminister Morgen Jensen: Aflivningerne skulle bare fortsætte.
På intet tidspunkt blev der i tilsyneladende i al kommunikationen fra regeringen og myndighederne sondret mellem, om aflivningerne gjaldt indenfor eller udenfor de daværende aflivningszoner på 7,8 kilometer.
Det blev der til gengæld hos politiet, understregede rigspolitichef Thorkild Fogde talrige gange, da han fredag blev afhørt i Minkkommissionen - også selv om han ikke selv på sit eget indlæg på pressemødet den 4. november brugte taletid på at skelne mellem de forskellige zoner, og hvor der altså var pligt til at aflive, og hvor det på daværende tidspunkt faktisk var frivlligt.
Rigspolitichefen understregede da også, at det i øvrigt ikke blev nævnt på pressemødet, at minkavlerne havde pligt til at aflive.
"Der blev ikke – som jeg husker det – talt om pålæg eller pligt på pressemødet", sagde han, men konstaterede også:
"Sådan tror jeg selv, de opfattede det", sagde han dog med henvisning til minkavlerne.
Delte han sin viden?
Afhøringen af Thorkild Fogde i granskningskommissionen var imødeset med stor spænding, fordi dokumenter har vist, at han allerede tidligt opererede ud fra en tanke om, at der manglede hjemmel til aflivning af raske mink uden for zonerne.
Han forklarede også, at politiet allerede fra begyndelsen af forløbet i dagene efter regeringsbeslutningen handlede ud fra en antagelse om, at der ikke var hjemmel – og at der på ingen måde var noget unaturligt i det.
Hos politiet venter man altid på, at der kommer en bekendtgørelse med et regelsæt, der kan arbejdes ud fra, og på daværende tidspunkt kunne politiet kun handle ud fra bekendtgørelse om COVID-19 hos pelsdyr, forklarede han.
Af den bekendtgørelse fremgik det, at myndighederne gerne måtte gennemtvinge aflivninger på smittede farme og på farme beliggende i en radius på 7,8 kilometer fra smittede farme.
Der var altså ikke lovhjemmel til andet.
Det syn – altså at politiet ikke skulle handle uden for zonerne – sammenfattede han i en e-mail til sine folk klokken lidt over syv om morgenen den 5. november 2020, dagen efter regeringens pressemøde.
I mailen fremgik det blandt andet, at han havde planer om at komme med en utvetydig opfordring til avlerne udenfor zonerne om at aflive.
Med det mente han, forklarede han i granskningskommissionen, at aflivningerne for avlerne i zone 3 udelukkende var et spørgsmål om frivillighed på daværende tidspunkt.
Den eneste fejl
Rigspolitichef Thorkild Fogdes vidneforklaring handlede igen og igen om, at der i politiets operation blev sondret skarpt i forhold til, hvad man kunne og ikke kunne foretage sig i de forskellige zoner.
Han forklarede også, at alle i politiet efterlevede den skelnen.
Eneste fejl i forløbet var ifølge Thorkild Fogde det omstridte actioncard, som politielever blev sat til at bruge, da de ringede ud til avlere uden for smittezonerne.
Hvis en minkavler svarede nej til at give adgang til en myndighedsperson, fik vedkommende besked på, at der ville komme en myndighedsperson og 'tømme besætningen'.
Her erkendte Thorkild Fogde, at politiet havde været længere fremme, end der på daværende tidspunkt var regler til.
"Jeg er overbevist om, at det ikke har været folks intention at true nogen", sagde han og åbnede også lidt for, hvordan han anså fejlen:
"Måske har den fejl fået mere eksponering, end den egentlig kunne bære", sagde han.
Behov for hastelov
Granskningskommissionen kom også ind på, hvornår Thorkild Fogde blev klar over, at der ikke bare rent teknisk var behov for at udstedelsen en ny bekendtgørelse, men at der rent faktisk var behov for en helt ny lov for at sikre lovgrundlag til aflivning af mink i hele Danmark.
Dokumenter og forklaringer har peget på, at Thorkild Fogde blev oplyst om den problematik allerede torsdag 5. november. I en mail fra politidirektør Lykke Sørensen til Thorkild Fogde onsdag formiddag står der:
"Herudover er der et hjemmelsspørgsmål jf. vores samtale, som JM kigger på".
Ifølge Thorkild Fogde relaterede hjemmelsspørgsmålet i den mail dog slet ikke om spørgsmålet om hjemmel til regeringensbeslutningen om at aflive alle mink. Den handlede i stedet om, hvorvidt alternative aflivningsmetoder kunne tages i brug i processen – herunder, om der kunne bruges gift som aflivningsmetode.
Thorkild Fogde mente, at han først blev orienteret om, at der var et hastelovforslag på vej senere i løbet af ugen.
"Jeg mener, jeg bliver orienteret dagen efter (fredag, red.) eller lørdag", forklarede han.
Eksklusiv viden
Thorkild Fogdes deltagelse på et pressemøde lørdag 7. november klokken 16 blev også genstand for en del spørgsmål i kommissionen.
På daværende tidspunkt vidste rigspolitichefen, at der var behov for et hastelovforslag, der skulle rumme beslutningen om at aflive alle mink.
To af de andre deltagere på pressemødet – daværende fødevareminister Mogens Jensen og sundhedsminister Magnus Heunicke – har begge forklaret, at de først kendte til det manglende lovgrundlag på et senere tidspunkt.
Thorkild Fogde forklarede, at han faktisk slet ikke kendte til baggrunden for pressemødet – han havde blot fået besked på at møde op og orientere om, hvordan det gik med politiindsatsen.
Fra andre dokumenter ved vi, at formålet med pressemødet var at slå fast over for minkavlerne, at de skulle fortsætte med aflivningerne.
Statsminister Mette Frederiksen havde nemlig tidligere på dagen netop talt med formand for minkavlerne, Tage Pedersen. Han havde efter medieomtale om det usikre faglige grundlag bag beslutningen krævet at statsministeren gav en klar besked.
Kort tid efter den telefonsamtale sendte hun en sms til Heunicke og Jensen og beordrede dem på et pressemøde.
Nogle timer før mødet fik Thorkild Fogde også besked på at deltage på pressemødet. Han oplyste i kommissionen, at han ikke vekslede ord med hverken Magnus Heunicke eller Mogens Jensen, før pressemødet gik i gang.
Heller ikke på dette pressemøde blev der skelnet mellem de minkavlere, der var indenfor zonerne, og dem, der var udenfor.
Thorkild Fogde fandt heller ikke anledning til at dele sin skelnen på pressemødet – også selv om han vidste, at der manglede lovhjemmel.
"Der var ikke noget på det pressemøde, som jeg tog anstød af – en sætning, jeg burde ændre på", sagde han.
Han mente også, at det ville være for meget at forlange, at han skulle have korrigeret de to ministre, der plæderede for, at aflivningerne bare skulle fortsætte.
Det har han allerede mødt kritik for, men han er ikke enig i den:
"Det er en hård bedømmelse, at man ikke kun står til regnskab for egne udtalelser, men også for alle andres. På et pressemøde som dette er man meget fokuseret på, hvad man selv skal sige. Derfor er det en urimelig kritik", sagde han.
Fogdes bisidder spurgte ham, om han på nogen måde havde grund til at tro, at de andre personer, der deltog på pressemødet, ikke også kendte til, at der nu skulle et hastelovforslag til for rumme regeringsbeslutningen?
"Jeg er er ikke vidende om, at jeg skulle besidde en eksklusiv viden - en viden, som andre ikke har. Det kommer som en overraskelse for mig, da det går op for mig", sagde han.
Med afhøringen af Thorkild Fogde er afhøringerne i kommissionen ovre. Til april forventes kommissionen at gennemføre genafhøringer, såfremt den finder det nødvendigt.
Først til juni ligger en færdig rapport fra kommissionen.
