Rigspolitiet indrømmer: Vidste godt, der ikke var lovhjemmel

Rigspolitiet indrømmer, at man vidste, at der ikke var lovgrundlag bag aflivning af raske mink.

Rigspolitiet indrømmer nu, hvad der har stået klart i dagevis: Politiet vidste godt, at der ikke var lovhjemmel, da man fremsagde trussel mod minkavlere.

Det hele står klart og tydeligt i regeringens redegørelse.

Justitsministeriet ringede dagen efter statsminister Mette Frederiksens (S) pressemøde til Rigspolitiet og fortalte, at der ikke var lovhjemmel bag beslutningen om at aflive alle mink.

Alligevel gik politiet i gang med at ringe og true minkavlere med tvungen aflivning af mink, hvis de ikke samarbejdede.

Hos Rigspolitiet lyder forklaringen nu, at man regnede med, at lovhjemlen ville komme på plads hurtigt:

"Rigspolitiet var på tidspunktet for udfærdigelsen af actioncardet bekendt med, at hjemmelen til at kræve aflivning af dyr uden for smittezonerne endnu ikke forelå. Det var dog Rigspolitiets helt klare forståelse, at den fornødne hjemmel ville foreligge inden for kort tid", lyder det i et svar til Folketinget.

En ekspert har tidligere til Landbrugsavisen.dk udtalt, at Rigspolitiets opkald til minkavlerne var et brud på menneskerettighederne.

Der forventes at blive startet en uvildig undersøgelse af Rigspolititets rolle, og her skal det bl.a. fastslåes, hvornår rigspolitichef Thorkild Fogde vidste noget om den manglende lovhjemmel.

"Jeg finder endvidere af principielle grunde, at spørgsmål om enkeltpersoner i Rigspolitiets kendskab til konkrete forhold bør behandles i forbindelse med den kommende undersøgelse".

 

Emneord

coronavirus mink , Top2

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle