Det er unødvendigt at bruge otte mia. kr. på at stoppe brug af pesticider, mener Landbrug & Fødevarer, der dog også finder positive elementer i SFs udspil om beskyttelse af grundvand.
Der er både ris og ros fra Landbrug & Fødevarer til et nyt udspil fra SF, der vil have fokus på bedre beskyttelse af drikkevandet.
Først og fremmest vil partiet afsætte otte mia. kr. til at opkøbe landbrugsjord for at omlægge det til økologi eller natur. Det undrer miljødirektør hos L&F Anders Panum
"Det virker helt skørt at bruge så mange penge på noget, der reelt ikke er et problem. Det, der bliver fundet i grundvandet, er ikke de pesticider, vi bruger i dag, for de kan kun blive godkendt, hvis de ikke kan blive udvasket til grundvandet", siger han og fortsætter:
"I stedet skulle man bruge de mia. kr. på at udtage noget lavbundsjord, der reelt løse noget ved at stoppe udledningen af klimagasser".
gamle lossepladser skal renses
Til gengæld foreslår SF at bruge 100 mio. kr. på at finde og oprense gamle punktkilder, og det er positivt, mener Anders Panum.
"Det er meget positivt, at man nu har fokus på at identificere gamle lossepladser, maskinstationer, vaskepladser osv. fra for mange år siden, hvor der er sket en forurening", siger han og fortsætter:
"Der er ved at komme et stigende fokus på, at hvis vi skal have færre uønskede stoffer i vandet, så skal vi sætte ind overfor de historiske forureninger, hvor man ikke vidste bedre. Det kunne være landmænd, der fik besked på at grave pesticidrester ned i et hul og dække det til, så børn og hunde ikke kunne komme i kontakt med det".
mere massescreening
En anden positiv ting er ifølge L&Fs Anders Panum, at SF vil have undersøgt grundvandet for mere og andet end pesticider.
I marts blev resultaterne af en massescreening fra 2019 og 2020 offentliggjort, og her fandt man tre nye stoffer over kravværdien. Bl.a. trifluoreddikesyre, der bruges i køleskabe.
"Når man kun kigger efter pesticider, så er det også kun det, man finder. Derfor virker det fornuftigt, at man tager skyklapperne af og leder efter andre ting, der kan give anledning til bekymring", siger Anders Panum.
