Rodfrugtsproducent vinker farvel til konventionelle gulerødder

DanRoots forventer, at de konventionelle gulerødder vil være udfaset i løbet af tre til fem år.

Rodfrugtsproducenten DanRoots i Tange er en af de førende gulerodsproducenter i Europa og med en omsætning på over 160 millioner kroner måske også den største producent af økologiske gulerødder.

Og her satser man i stadig højere grad på det økologiske marked, der er i stor vækst både nationalt og i Europa.

"Jeg regner med, at vi i løbet af tre til fem år har fået udfaset de konventionelle gulerødder, så vi derefter vil være en ren økologisk virksomhed, hvor sund bæredygtighed skal gå sammen med det økologiske. Det er vigtigt for os, og det vil skabe værdi for os i fremtiden, siger ejer af DanRoots Klaus Vestergaard.

Det skriver Midtjyllands Avis.

Selve gulerodsdelen er en del af et større net af selskaber, men rodfrugterne sørger alene for godt et par millioner i overskud. Selskabets primære marked i Europa er lige nu Tyskland, men der sælges også til Frankrig, Østrig, Sverige, Irland, Tjekkiet og Holland.

"Tidligere solgte vi på Fyn og i København, så man kan roligt sige, at vores salgscirkel er blevet noget større gennem de seneste år, hvor den danske detailhandel er blevet presset generelt. Dog er der stadig større efterspørgsel på økologiske varer, men med blot fem millioner indbyggere er grundlaget for fremtiden ikke stort nok. Det er der syd for grænsen -og andre steder i Europa", siger Klaus Vestergaard.

"Målet er, at eksportere 25 procent af vores produktion til det tyske marked, hvor prisen for en pose økologiske gulerødder koster 15-20 procent mere end i Danmark. Det giver - trods transportudgifter - derfor mening at øge eksporten, hvor vi gør brug af lastbilfirmaer, der kører grøntsager fra Spanien til Norge og Sverige, siger Vestergaard til Midtjyllands Avis.

Seneste videoer

Se alle

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle