Rusland fortsat lukket for vestlige fødevarer

Rusland vil forlænge sanktionerne mod vestlige fødevarer.

Ruslands regering vil bede præsident Vladimir Putin om at forlænge de russiske begrænsninger på import af fødevarer fra EU, skrev det russiske nyhedsbureau Interfax mandag.

Opfordringen kom, efter at EU mandag besluttede at forlænge sanktionerne mod Rusland med yderligere et halvt år.

Rusland indførte sidste år et forbud mod import af fødevarer fra Vesten, efter at en række vestlige lande indførte visumforbud og indefrøs russiske værdier.

Ifølge Interfax har Ruslands premierminister, Dmitrij Medvedev, mandag bedt sin viceminister forberede en anmodning til Putin om, at de "restriktive tiltag" forlænges i yderligere et halvt år.

/ritzau/Reuters

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle