Så er handlen lukket: AgroEast er ude af Rusland

Udlandslandbruget AgroEast med Jørgen Tørnæs i spidsen som formand har nu afhændet sine russiske aktiver. Årene, vi har brugt, kan godt føles lidt spildte, siger Tørnæs.

Storlandbruget AgroEast, der fornylig meldte ud, at man var i færd med at afhænde de russiske aktiver, har nu officielt kappet alle bånd til Rusland.

Det skriver AgriWatch, der har talt med formand og medejer af AgroEast, Jørgen Tørnæs.

Angiveligt er salget sket til en lokal karoffelavler. Selve produktionen af grise har ligget stille siden 2019 på grund af afrikansk svinepest. Kartoffelavleren har med andre ord erhvervet sig godt 3.000 hektar landbrugsjord.

- Det er ærgerligt, at vi skal afhænde det nu på grund af udefrakommende begivenheder, som vi ikke har nogen indflydelse på. Det er bare ærgerligt. Alle årene, vi har brugt på det, kan føles lidt spildte, når vi nærmest skal forære det væk, siger Jørgen Tørnæs.

Jørgen Tørnæs oplyser ikke salgsprisen, men har tidligere fortalt LandbrugsAvisen, at aktiverne ville blive handlet til en fjerdedel af aktivernes værdi, før krigen brød ud.

Tørnæs er også storaktionær i et andet udlandslandbrug med aktiver i Rusland - Krasnodar-Agro. Her er det også planen at sælge, men det går mere trægt, og Tørnæs vi ikke spå om, hvornår det går igennem.

 

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle