Nu kan landmænd se frem til at anvende sælgerpantebreve uden risiko for skattesmæk, når de handler ejendom.
Pantebrevsmodellen hedder den model i daglig tale, som landbruget længe har ønsket sig af politikerne, for at gøre det lettere at handle landbrugsejendomme. Nu tyder alt på, at den kommer.
Onsdag sendte skatteminister Karsten Lauritzen (V) nemlig et lovforslag i høring, som skal munde ud i nye regler.
Hvis man i dag sælger ejendommen og sætter et sælgerpantebrev ind, så betaler sælger skat af fortjenesten med det samme. Men pengene kommer først hen ad vejen og hvis køber går konkurs inden pantebrevet er betalt ud, har sælger betalt skat af penge, han aldrig har fået. Derfor er det ikke en løsning der bliver brugt.
Med pantebrevsmodellen skal sælger først beskattes i takt med, at han får pengene fra køber, og han risikerer altså ikke at betale skat af penge, han alligevel aldrig får.
Unge overbeviste minister
Ifølge Karsten Lauritzen er ordningen lavet for at få gang i generationsskiftet i landbruget.
»Noget af det, der gjorde indtryk på mig, og som har overbevist mig om, at det er en god ide med pantebrevsmodellen, var, da der kom en flok unge landmænd fra Sønderjylland og argumenterede for, hvad der skal til for at de vil kunne købe en landbrugsejendom«, siger han.
Unge landmænd kan have svært ved at stille med tilstrækkelig mange penge til, at banken vil gå med til en handel. Derfor kan det være vejen frem, at sælger låner de unge penge med et sælgerpantebrev.
Koster staten
Når pantebrevsmodellen, som landbruget har argumenteret for længe, først kommer nu, er det, fordi de vil koste staten penge.
»Det koster staten penge, når skat udskydes, og det gør den jo i det her tilfælde. Vi lægger en normalrente på 3-4 procent til grund, når vi regner på det«, siger skatteministeren.
Er en rente på 3-4 procent normal?
»Ja, det er den på langt sigt, når man ser hen over årtier«, siger Karsten Lauritzen.
Han forventer, at loven bliver vedtaget om en lille måned med stemmer fra regeringen og Dansk Folkeparti.
