Reform af EU's landbrugspolitik har mødt kritik fra miljøforkæmpere, men er tirsdag godkendt i EU-Parlamentet.
Europa-Parlamentet har tirsdag vedtaget EU’s næste landbrugsreform, CAP’en. Ved afstemningen godkendte parlamentet resultatet af den aftale, som blev indgået i de såkaldte trilogforhandlinger mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Europa-Kommissionen inden sommerferien. Reformen af EU's landbrugspolitik er den største siden 1990’erne.
Aftalen betyder, at der er enighed om, hvordan rundt regnet 2900 milliarder kroner i grove træk skal fordeles over en periode fra 2021 til 2027. Beløbet svarer til cirka en tredjedel af EU's samlede budget.
Resultatet af afstemningen vækker stor glæde hos Venstres medlem af Europa-Parlamentet Asger Christensen, der også er landmand:
”I dag har vi vedtaget den grønneste landbrugsreform nogensinde. Det er jeg stolt af. Aftalen skal sikre gode, sunde og ikke mindst konkurrencedygtige fødevarer i EU. Og så er jeg glad for, at vi nu giver landmændene vished om fremtiden,” udtaler Asger Christensen i en pressemeddelelse.
Dansk implementering bliver afgørende
Nu ser Asger Christensen frem til at følge den danske implementering af reformen, som han holder et vågent øje med.
Som noget nyt indeholder landbrugsreformen strategiske planer, der skal give større national og lokal fleksibilitet. Derfor skal EU’s medlemslande inden udgangen af året have en plan for, hvordan man vil sikre at nå aftalens målsætninger.
”Vi er mange medlemslande, og der er stor forskel på nord og syd. Derfor er det vigtigt, at vi sikrer fleksibilitet for de enkelte medlemslande. Jeg har længe kæmpet for, at vi bevæger os væk fra one-size-fits-all-tilgangen,” fastslår Venstre-politikeren.
Bruttoarealmodellen er vedtaget
Asger Christensens forslag om at ændre landbrugsstøtten fra en nettoareal- til en bruttoarealmodel er også blevet vedtaget. Forslaget skal sikre mere natur på markerne til gavn for klimaet, miljøet og biodiversiteten.
Bruttoarealmodellen giver nemlig mulighed for, at landmænd kan lade buske, træer og små oversvømmede områder stå på deres marker uden at risikere at blive trukket i støtte.
”Landmændene kan og vil levere på klimadagsordenen. Derfor er det en kæmpe sejr, at mit forslag om en ny model for landbrugsstøtte er blevet vedtaget. Vi skal nemlig ikke kun dyrke korn og majs. Vi skal også dyrke biodiversitet,” fortæller Asger Christensen i pressemeddelelsen.
Massiv kritik
Reformaftalen har mødt massiv kritik fra miljø- og klimaorganisationer, ligesom en række EU-parlamentarikere også været skeptiske over for reformen.
De mener, at den ikke stemmer er i overens med EU’s mål for at bekæmpe klimaforandringer, og at mange af de planlagte tiltag for at få landmænd til at gå mere miljøvenlige veje er for svage eller baserer sig for meget på frivillighed.
Enhedslistens medlem af EU-parlamentet, Nikolaj Villumsen, stemte imod aftalen og ville i stedet sende forhandlerne tilbage til tegnebrættet. Et forslag om genforhandling blev dog nedstemt.
Grønnere landbrugsstøtte
Den fælles landbrugspolitik sætter r ambitiøse klima- og miljømålsætninger. Fremover skal cirka 40 procent af landbrugsstøtten gå til miljøfremmende formål. En del af støtten øremærkes til de såkaldte eco-schemes.
Eco-schemes er et-årige støtteordninger, der fremover vil være målrettet grønne miljø- og klimatiltag som for eksempel præcisionslandbrug og carbon farming.
”Det er helt afgørende, at alle landmænd får adgang til eco-schemes, når reformen implementeres i Danmark. Men lige nu lægger regeringen op til kun at lave et snævert udbud af støtteordningerne. Udvalget er ikke bredt nok, og derfor vil mange landmænd miste støtte”, frygter Asger Christensen.
Ny social dimension
Den omdiskuterede sociale konditionalitet er blevet en del af landbrugsreformen. Det betyder, at der fremover for eksempel bliver sat krav til landbrugsbedrifters arbejdsforhold. Et område, som Venstre mener, er et nationalt anliggende:
”Jeg mener ikke, at vi skal blande landbrugspolitik og socialpolitik. Desværre har Fødevareministeren arbejdet for at tilføje nye sociale krav til landbrugsreformen i EU’s forhandlinger. Det ser jeg meget bekymrende på, for det kan betyde flere administrative byrder til landmændene. Derfor er det vigtigt, at det danske system indrettes, så landmænd ikke kommer til at drukne i papirarbejde fremover,” siger Asger Christensen.
Aftalen skaber også en krisefond på 450 millioner euro – cirka 3,35 milliarder kroner – som kan bruges, når priser eller markeder er ustabile.
EU’s landbrugsreformen forventes at træde i kraft i januar 2023.
Faktaboks
