Så mange svineslagtninger er forsvundet på et år

Antallet af svineslagtninger er igen gået tilbage.

Svineslagtningerne på dansk grund er igen på retræte.

En opgørelse fra Markedsnyt for grisekød taler sit tydelige spor: Slagtningerne er på et år faldet med hele 7,3 procent.

Slagtningerne er for 2019 opgjort til 18.033.027 svin, og det er 1.320.215 svin færre end i 2018.

Netop 2018 skilte sig ud ved at udvise fremgang på cirka 565.000 svin i forhold til 2017, men de positive takter i 2018 er altså igen erstattet af en ny tilbagegang.

Opgørelsen dækker over slagtninger af svin og søer fra 50 til 110 kg og søer m.v. over 110 kg. For begge kategorier er der tale om betydelige tilbagegange.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle