Af Marianne Jørgensen, Salling.
Jeg har pyntet op med nisser og hjerter og lys og flag og fundet alle de fine julekagedåser frem, stillet dem sirligt i køkkenregionerne, jeg har pyntet med gran i havekrukkerne, og endelig fået samlet den julestjerne (Herrn Huter), jeg fik i fødselsdagsgave sidste år. Jeg har købt så godt som alle julegaverne og allieret mig med andre for at få styr på de 12-14 gaver, der skal gives til vores ansatte, og jeg planlægger menuen til julefrokosten for svineproduktionen, laver rullepølse, køber grønlangkål, ost og får bagt småkagerne.
Og nu er det så de skide julesmåkager, der plager mig... Bondemanden er ikke til hverken nytte eller det modsatte. Han er væk. Sørme om han ikke liiiige havde noget meget vigtigt på kontoret, et halmfyr at tilse, en lille jagt, og noget hegn, der bestemt må ordnes... og så står jeg her, i mit hyggelige køkken, julepyntet og med stearinlysene tændt... og skal trille pebernødder af to kilo dej. ALENE.
Min alder fortæller mig, at sådan må det være. Du glæder dig til Jul, for så kommer alle dine fraflyttede voksne børn hjem. Og så er alting hyggeligere end nu, hvor du står alene med kagedejen... Og hvorfor? Hvorfor, Marianne Jørgensen, hvorfor er det så vigtigt? Hvorfor slapper du ikke bare af og laver de småkager, du synes, f.eks., nogle biscotti med lakrids? Eller nogle gulerodsmuffins? Hvem orker i øvrigt at spise alle de pebernødder (af to kilo dej!!!) og hullerne i vanillekransene? Helt ærligt?
Ja, hvad er det egentligt, jeg forestiller mig? Hvorfor vil jeg genskabe mine ungers barndoms jul? Jamen, jeg ved det ikke... Traditionen? ”De gode gamle dage”? Måske, måske ikke... Det har jeg tænkt en del over, i min ensomhed.
De skal glæde sig til at komme hjem, de skal have den samme oplevelse som jeg, nemlig at Julen er noget særligt! Jul ”hjemme på gården”, mors hjemmebag, mors leverpostej, mors rullepølse, mors julepynt, helt som da vi var børn, på de samme pladser, ikke flyttet væsentligt i forhold til sidste år, juletræet skal gå til loftet og pyntes med alle de gamle stjerner og hjerter, og den bamse af stof, som vi fik i pakkekalender, hov, den er lige der, hvor fint, mor, nu er alting helt, som det skal være.
Jeg har god tid til at glæde mig. Jeg glæder mig. Mest til, at vi alle er samlede! Pyt med pebernødder og vanillekranse. Jeg laver sgu en vanillesnaps i stedet for. Til Julesilden... hov, den skal jeg også snart have sat over.
Glædelig jul!
