Det er i skrivende stund meget mildt vejr og minder på mange måder om forår. Det kan selvfølgelig hurtigt ændre sig, men foråret er under alle omstændigheder inden for rækkevidde. Det betyder også, at dyrene skal på græs inden så længe, hvis de ikke allerede går ude.
Tidligere anbefalede man, at græsmarken blev striglet i begyndelsen af marts. Det gjorde man af hensyn til den sneskimmel, der måtte være opstået i løbet af vinteren. Den seneste milde vinter giver ikke anledning til at strigle markerne i år, ikke på grund af sneskimmel i hvert fald. Hvis dyrene har gået på marken hele vinteren, kan der være opstået en hård skorpe, som forhindrer jorden i at ånde. Her kan det være en fordel at strigle græsmarken. Hvis den skal strigles, skal det være første dag i marts, hvor jorden kan bære, så man ikke laver spor og trykker jorden unødigt.
Vælg græsblanding
Det er høje tid at vælge de græsblandinger, der skal sås i foråret til udlæg i blandt andet grønbyg og helsæd. SEGES udgiver hvert efterår en oversigt over ’anbefalede græsblandinger’. De enkelte blandinger har et nummer. Et nummer i 20’erne er typisk blandinger til afgræsning. Et nummer i 30’erne er blandinger, som typisk bruges til slæt og afgræsning. Et nummer i 40’erne er blandinger til slæt. Dette er selvfølgelig kun vejledende, og der kan være vide rammer/erfaringer for anvendelsen.
Tag selv stilling
Det er vigtigt, at man selv vælger den eller de græsblandinger, som man ønsker. Alt for ofte ser vi, at foderstofhandleren har valgt, og det er ikke altid lige heldigt, – især ikke når valget faldt på den blanding, der er mest tilbage af. Så tag selv stilling evt. sammen med din planteavlskonsulent. Så får du nogle græssorter og blandinger, som er klar til slæt/afgræsning på det rigtige tidspunkt, og som egner sig til dit brug.
Til kødkvæg vælger mange blanding 36. Det er en udmærket blanding, men blandingen beskyldes ofte for at være lidt åben.
Reparer marken
Derfor vælger mange at blande ca. 25 procent blanding 22 i udsæden. Det giver tit en tættere græsmark. Dermed er der også mindre risiko for, at der bliver plads til ukrudt som skræpper, tidsler og brændenælder.
Hvis det viser sig, at der er bare pletter i græsmarken, når man giver den et forårstjek, kan den måske repareres. Hvis den generelt er tynd i et område, kan man redde den ved at så lidt frø. Det kan man som regel gøre med en almindelig såmaskine, hvor skærene er spændt hårdt til. Evt. skal der en let strigling til inden. Det skal gøres første dag i marts, hvor jorden kan bære.
Har du græs nok?
Hvis du står med en græsmark i sin sidste sæson, så er det muligt at reparere med 20 kg/ha Italiensk rajgræs.
Er der tale om meget store områder, hvor græsset er tyndt eller helt væk, skal man overveje om marken ikke skal lægges helt om. Man skal selvfølgelig være sikker på, at man har græs nok til afgræsning sommeren over. Oven på den tørre sommer sidste år kan der være marker, som er for dårlige. Så hvis du er i tvivl, så pløj! Hvis det kniber med græs, kan man med fordel lægge nyt udlæg ud i f.eks. grønbyg. Så har man en ny græsmark omkring 1. juli.
Mg før de kommer på græs
Husk at tildele dyrene magnesium (Mg) inden de kommer på græs. De senere år har vi set en del græsforgiftning – faktisk både i foråret og om efteråret, selv om årsagen til en vis grad er forskellig. Så husk tildeling af mineralblanding med ekstra Mg, inden dyrene kommer på græs. Det er også en fordel at tildele ekstra fodersalt. Det er nemlig ofte kalium, som er årsagen til, at den mængde Mg, som er til rådighed, ikke kan optages. Græs optager al den kalium, som er til rådighed i foråret. Her er salt med til at forhindre, at kalium reducerer optagelsen af Mg.
Selen til dyr eller mark
Et spørgsmål, som ofte stilles, er, om der skal tildeles selen til græsset via gødningen. I den danske jord er selen-niveauet lavt fra naturens hånd og falder hele tiden. Derfor er det nødvendigt at tilføre selen enten via gødning eller via mineralblanding, som det har været mest almindeligt hidtil. Selen, som tilføres via planter, er organisk selen, som optages lettere i dyrene. I en periode har man ikke kunnet købe selen til udsprøjtning, men det er nu muligt igen. Man kan også købe fast gødning tilsat ekstra selen.
Græs har ikke noget behov for selen, men det har dyr til gengæld. Mangel på selen mistænkes for at være årsag til yverproblemer og tilbageholdt efterbyrd. Vi ved, at selen-mangel giver dødfødte eller svagelige kalve, som mangler sutterefleks m.v.
Mineralpakker
Selen, svovl og E-vitamin kan i nogen grad erstatte hinanden og indgå i et samspil i dannelse af aminosyre. Svovl og E-vitamin har også positiv virkning på dyrene, hvis der mangler selen. Samtidig med, at luften bliver renere og renere, bliver der mindre svovl i luften. Derfor bliver manglen på selen mere tydelig. Derfor bør man i det mindste kende sit Selen-indhold i grovfoderet. I mineralpakkerne til for eksempel eurofins skal selen tilvælges særskilt. Prøven koster lidt, men det er småpenge i forhold til det besvær og de omkostninger, som selen-mangel giver.
