Sådan kan landbruget gå fra at være CO2-udleder til CO2-opsamler

Når noget lyder for godt til at være sandt, er det typisk også tilfældet. Men ikke, når det kommer til den nye teknologi med det mundrette navn SkyClean.

Ved hjælp af et såkaldt pyrolyseanlæg kan halm eller anden biomasse omdannes til særligt biokul, der kan lagre CO2 mange år frem i stedet for at sende det ud i atmosfæren.

Det er faktisk ikke så kompliceret, men kræver lidt forklaring.

I dag, når man brænder biomasse af, bliver den CO2 frigivet, som planterne har optaget i løbet af deres levetid.

Via ekstrem opvarmning, også kaldet pyrolyse, af halm tørret og presset til piller kan næsten halvdelen af planternes CO2-indhold bindes i biokul - også kendt som biochar - som kan holde på den klimaskadelige gas i 100, måske 1.000 år.

Og potentialet er enormt, forklarede en af forskerne bag, da Landbrug & Fødevarer for nyligt holdt pressewebinar om teknologien.

"Der er et potentiale til en reduktion mellem 10 og 12 mio. CO2-ekvivalenter om året. Det svarer til hele landbrugets udledning", sagde Ulrik Birk Hansen fra Danmarks Tekniske Universitet og tilføjede:

"Det er måske ikke helt realistisk at nå det fulde potentiale, men kan man nå det halve, er det halvdelen af landbrugets udledning, man kan fjerne. Men det kræver de rigtige rammebetingelser".

Nyt anlæg på vej

Offentligheden hørte første gang om SkyClean i maj 2019, hvor Landbrug & Fødevarer sammen med Aarhus Universitet og DTU præsenterede teknologien.

Siden er SkyClean blevet finpudset i et 200 KW-anlæg, og nu går firmaet bag, Stiesdal Fuel Technologies A/S, i gang med at opskalere.

I første omgang til et 2 MW-anlæg. Det koster 25 mio. kr., der kommer fra egen lomme.

Senere skal der laves et 20 MW-anlæg til lidt over 100 mio. kr., som er den størrelse, der skal serieproduceres og rulles ud over landet.

Kan man etablere 20 anlæg af den størrelse inden 2030, har man en maskine, der årligt fortrænger 1 mio. ton CO2.

"Det er relativt meget på én teknologi", lød det fra Hans-Henrik Lindboe fra EA Energianalyse, som har lavet en økonomisk analyse af SkyClean-teknologien.

Her har man forsøgt at regne sig frem til, hvad omkostningerne for samfundet er ved at reducere CO2 via pyrolyse.

Ifølge EA Energianalyse koster det 870 kr. at reducere et ton CO2, hvilket ifølge Hans-Henrik Lindboe er en relativt lav pris.

Til sammenligning regner Klimarådet med, at det koster knap 2.000 kr. at reducere det første ton CO2 fra personbiler, hvorefter omkostningen bare stiger derfra.

Biokul gør jorden bedre

Der kommer flere ting ud af pyrolysen.

Først og fremmest er der den nævnte biokul, som kan spredes ud på marken, og som viser sig at have en række positive effekter på landbrugsjord.

Ud over at binde CO2 kan det tilføje næringstoffer og øge pH-værdien, ligesom biokul kan øge vandinfiltrationen i lerjord og omvendt tilbageholde mere vand i grovsandede jorder.

Det forklarede professor ved Aarhus Universitet Anne Winding.

"Der er en lang række positive effekter, og det kan godt være, at hver jordtype skal have sin egen form for biokul", sagde professoren på webinaret og fortsatte:

"Der er nogle ulemper ved, at der kan binde sig tungmetaller og nogle olie- eller tjærestoffer under pyrolyseprocessen. Men det har folkene bag forklaret mig, at de kan håndtere".

Den store gamechanger

Ud af pyrolyseanlægget kommer ikke kun biokul.

Der dannes nemlig også gas og olie, som på sigt kan fortrænge fossile ditto.

Dette er vigtigt for at holde omkostningerne ved SkyClean nede. Prisen på de cirka 870 kr. pr. ton CO2 kan kun opnås ved at raffinere og sælge olien som grøn brændsel.

Her vil den kvikke læser påpege, at afbrændingen af gas og olie jo naturligvis vil frigive CO2 igen.

Fidusen er, at det kun vil være halvdelen af den mængde, som planterne oprindeligt sugede op, da biokullet står for at lagre resten i jorden.

"Det her er en game changer for landbruget. Vi kan lave jordforbedring, men vi har noget her, der er bedre end at tage landbrugsjord ud og plante skov, fordi det her opsuger mere CO2. Det er meget interessant", mener L&Fs viceformand Thor Gunnar Kofoed.

Foreløbigt er der afsat 200 mio. kr. til den fortsatte udvikling, men Kofoed håber, at politikerne vil gøre mere for at skubbe SkyClean i gang.

!Det er dét her, vi skal satse på, hvor landbruget kan blive centrum i en cirkulær bioøkonomi".