Sådan klarer vi foderet i tørken, men det slipper op 1. maj

Anders Skovgaard har lagt en plan, så køerne har foder til vinter, men der er ikke en FE for meget.

Da foderplanen blev lagt, havde Anders Skovgaard regnet med at bygge lager op – heldigvis. Efter at han har justeret foderplanen og presset den til det yderste, regner han med at foderet slipper op 1. maj næste år.

”Det kommer an på, hvad majsen giver, så vi må håbe, at det ikke går så galt, og så må vi håbe at 1. slæt er klar på det tidspunkt”, siger han.

Græsmarkerne har kun givet 35 procent af det forventede udbytte og majsen har også været i fare. Ingen af markerne kan vandes.

Økologikonsulenten var forbi sidst i juni, hvor tørken allerede havde sat sit præg på afgrøderne, og planen blev lagt om, så foderet strækker så langt som muligt.

”1. og 2. slæt var ikke bare mindre, men også ringere, end vi havde regnet med, så det rækker ikke så langt, og vi kommer til at fodre med noget ringere både til køer og kvier, end vi havde regnet med”, konstaterer han.

Selv om køerne er på græs nu er der ikke noget græs, så han kører fuld staldfodring til de 145 køer og tærer på lagrene allerede.

Mere indkøbt

Kvierne får det ringeste. Til gengæld supplerer han med halm og kraftfoder. Køerne vil også skulle have noget mere indkøbt foder. Dels sojakage, dels korn. Til gengæld regner han med at kunne overholde reglen om mindst 60 procent grovfoder ved brug af halm.

”Vi kommer til at ligge på 60 procent i stedet for 65 procent”.

Myndighederne har ellers givet dispensation til en mindre grovfoderandel, men Anders Skovgaard vil helst undgå det. Arla vil heller ikke sælge mælken økologisk, hvis man lemper på økoreglerne, dog har de lovet at betale økopris alligevel.

”Vi kommer ikke til at sætte flere køer ud på grund af manglende foder, men vi får heller ikke ekstra. Og der kommer en handelsmand og kigger på kvierne”, tilføjer han.

Majsen vurderes nøje

Markplanen siger græs, ærtehelsæd, majs og havre til foder. I juni overvejede de at lave havren til helsæd.

”Men vi kunne ikke lave det bedre end det, vi havde liggende fra sidste år, og så ville vi bare have haft mere ikke så godt foder”, siger Anders Skovgaard.

Majsen har også været i fare.

”Vi har kigget på kolbesætningen og overvejet at høste den grøn for at redde nogle foderenheder. Men vi fik 40 millimeter vand forrige weekend, så nu regner vil med at den skal stå til midt i september, og vi er spændt på udbyttet«.

Græsmarkerne er ikke kommet i gang efter regnen. Det er ukrudtet til gengæld, synes han.

Sagde desværre nej

I dag kan Anders Skovgaard godt ærgre sig lidt over, at han sagde nej tak til at købe noget ekstra foder, som han fik tilbudt af en kollega efter 1. slæt, men han kan stadig grine ad sig selv.

»Dengang vurderede vi, at der var rigeligt foder. Til gengæld har jeg en kollega, der kan vande sine marker, der vurderer på, om han kan undvære noget til mig”, siger han.

Som situationen ser ud ud bliver det alt i alt en dyrere foderplan end han havde ventet, fordi der skal købes mere ind. Det kunne dog have set værre ud, hvis ikke han havde haft overskud fra sidste år. Der er dog andet end foder, som presser ham. Varmen.

»Køerne har haft det varmt her på det sidste. Jeg vil skyde på, at ydelsen er 10-15 procent under det normale, men først her til sidst«, siger han.

Tjek op

Steen Wessel, økologisk kvægrådgiver hos LMO’s økologiteam anbefaler, at alle regner på om der er foder nok til 20. maj næste år, hvor køerne kan hente noget i marken 1. slæt er taget. Er der ikke nok, må man se på, hvordan man kan begrænse forbruget ved at bruge mere halm og indkøbt foder, ligesom Anders Skovgaard har planlagt, påpeger han.

»Vi tager det lidt for givet, at vi kan købe det kraftfoder, vi har brug for. Det må grovvaren sørge for, men det kan godt blive et spørgsmål om pris«, funderer han.

Samtidig peger han på, at sæsonen ikke er ovre endnu. Græsmarker har tidligere vist at kunne kompensere med pæne udbytter sent på sæsonen efter tørke, hvis der kommer vand.

»Men der skal anselige mængder vand til. De småbyger, vi får nu, er ikke nok«, siger han.

Majsen kan også få glæde af vand, men det skal skynde sig lidt.

»Det skal nok øge udbyttet, hvis det kommer nu, men modningsprocessen er allerede i gang, så vi regner med, at store arealer skal høstes allerede sidst i august«, siger han.

Faktaboks

Høstudsigt

  • 95 hektar græs, 35 pct. af normaludbytte
  • 12 hektar ærter, 60 pct. af normaludbytte
  • 25 hektar majs, måske 8.000 FE pr. ha
  • 20 hektar havre, 50 pct. af normaludbytte

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle