Sådan kommer du i gang med mexicaner-malkning

Der er nogle ting, som skal være opfyldt, for at man kan starte med at bruge mexicanermalkning.

Af Michael Mortensen, kvægrådgiver, LandboNord

Traditionelt set har vi i Danmark holdt malkesættet med den ene hånd og sat pattegummiet på en ad gangen med den anden. Det er hårdt for malkeren, der får et skævt løft under påsætning og med mange malkninger om dagen, giver det et stort slid.

Grib bagerste sæt pattekopper

Et alternativ til traditionel malkning er såkaldt mexicanermalkning, der er hurtigere og bedre for malkeren.

Med mexicaner malkninger griber man bagerste sæt pattekopper med det bagerste af håndfladen og knækker slangerne. Med tommeltot og pegefinger griber man de forreste pattekopper, som sættes på samtidigt.

Påsætning af malkesættet foregår i en bevægelse og når man løfter malkesættet med begge arme får man et lige løft, som er bedre for malkeren.

En mælkeproducent udtaler, efter at have prøvet en måned, at det er mindre hårdt for skulderen, og at de kan malke flere køer på samme tid.

Før du begynder

Man skal dog være opmærksom på, at der er nogle ting som skal være opfyldt, for at man kan starte med at bruge mexicanermalkning: 

  • Man skal malke bagfra i malkestalden
  • Gulvet i malkestalden skal gerne kunne sænkes, da man skal stå længere nede for at kunne sætte ordentligt på
  • Centralerne må ikke være for tunge

Mexicanermalkning er ikke bare bedre for malkeren, men også bedre for malketiden. Mexicanermalkning spare to-tre sekunder pr. påsætning og i en besætning med 400 malkende vil det svare til ca. et kvarter pr. malkning.

Med to malkninger om dagen vil man spare 180 timer om året, tid som kan bruges til pattedyp eller andre produktionsforbedringer.
 

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.