Sådan mener L&F, at klimamålet kan nås i 2030

Her er et overblik over de virkemidler, som Seges Innovation har regnet på, og som danner basis for Landbrug & Fødevarers klimaudspil.

Her er de virkemidler, som Seges Innovation har regnet på i Landbrug & Fødevarers nye klimaudspil, som viser vejen til, hvordan man kan nå det klima mål, som er sat i Landbrugsaftalen fra 2021.

Seges Innovation vurderer samlet set, at der vil kunne opnås en reduktion i udledningen af drivhusgasser på mellem 6,7 - 9,3 millioner ton CO2e frem mod 2030 i forhold til landbrugsaftalens reduktionsmål på 7,4 millioner ton.

Dermed vil det bindende reduktionsmål i landbrugs-aftalen potentielt kunne nås.

Tallet i parentes er potentialet for den reduktion, som Seges Innovation vurderer, at det enkelte virkemiddel har.


UDTAGNING AF KULSTOFRIGE LAVBUNDSJORDER

(1,99 - 2,58 mio. tons CO2e) 

I landbrugsaftalen fra 2021 vedtog et bredt folketing at udtage 100.000 hektar lavbundsjord inkl. randarealer frem mod 2030. Sidenhen er der givet tilsagn til enten forundersøgelser eller udtagning af samlet set godt 30.000 hektar. Klimaeffekten ved udtagning af lavbundsjord afhænger blandt andet af jordens kulstofindhold, vandstandsniveau og anvendelsen før udtagning. Potentialet ved udtagning af 100.000 hektar vurderes at være 1,99 - 2,58 mio. tons CO2e/år frem mod 2030, forudsat at der er midler nok til at erstatte lodsejere, og jorderne tages helt ud af drift og bliver vådlagte. Klimaeffekten af udtagning af kulstofrige jorder afhænger af, hvor mange hektar der reelt kan udtages og vådgøres, samt anvendelsen, næringsstofstatus og særligt vandstandsniveau før og efter udtagning.

KLIMAOPTIMERET SKOVREJSNING

(0,05 mio. tons CO2e)

Skovrejsning er etablering af nye skovområder, og det forventede reduktionspotentiale skønnes at være op mod 0,05 mio. tons CO2e/år frem mod 2030, som skrevet i landbrugsaftalen. Klimaeffekten afhænger blandt andet af, hvor og hvordan skoven etableres og forvaltes. 

NITRIFIKATIONSHÆMMERE I HANDELS- OG HUSDYRGØDNING 

(0,575 mio. tons CO2e)
Hvis man anvender nitrifikationshæmmere i ammoniumbaseret handels- og husdyrgødning, så kan man reducere lattergasemissionen fra gødningen. Reduktionspotentialet vurderes at være på 0,575 mio. tons CO2e/år.

KLIMAOPTIMERET GØDNINGSANVENDELSE

(0,4 - 0,5 mio. tons CO2e)

Bedre management og klima- og udbredningsteknik vurderes at have et reduktionspotentiale på 0,4-0,5 mio. tons CO2e/år inden 2030, hvis der skrues op for forskningen og udviklingen på området. Da der sandsynligvis skal udvikles ny teknik til udbringning af husdyrgødning, kan en del af det yderligere potentiale dog først realiseres efter 2030.

PYROLYSE

(0 - 1,26 mio. tons CO2e)
Der er et potentiale på op mod 1,26 mio. tons CO2e/år frem mod 2030, forudsat at der er tilstrækkeligt med midler til at opskalere teknologien, og at der etableres en effektiv incitamentsstruktur. Det lægges her til grund, at der i forbindelse med brug af restfibrene fra biogasproduktionen er en klimaeffekt for produktionen af biokul på 0,7 mio. tons CO2e/år i 2030, mens der er en klimaeffekt fra brug af halm,
som i dag bruges til energiformål, på 0,7 mio. tons CO2e/år i 2030.

DYRKNING AF GRÆS TIL GRÆSPROTEIN

(0,075 - 0,150 mio. tons CO2e)
Reduktionspotentialet vurderes at være 0,075 - 0,150 mio. tons CO2e/år frem mod 2030. Reduktionspotentialets størrelse skyldes primært, at reduktionerne finder sted uden for Danmarks grænser. Det bør dog bemærkes, at dyrkningen af græsprotein vil mindske den danske import af soja.

ØKOLOGI

(0,181 - 0,50 mio. tons CO2e)

I landbrugsaftalen fremgår det, at man vil fordoble det økologiske areal frem til 2030. Omlægning fra konventionel til økologisk produktion kan have en række klimaeffekter, men det afhænger af, hvad man omlægger fra og til. Det samlede reduktionspotentiale vurderes her at være 0,181-0,50 mio. tons CO2e/år. 

PRODUKTIVITET I MARKEN

(0 mio. tons CO2e)

Som følge af nye sorter, ny teknologi og præcisionslandbrug sker der årligt en stigning i produktiviteten i marken, der har afgørende betydning for produkternes klimaaftryk pr. produceret enhed, og dermed hvor klimaeffektiv produktionen er. Produktiviteten har derimod lille effekt for det territoriale klimaaftryk.

GØDNINGSBÅND

(5.000 tons CO2e)

Det forventes, at gødningsbånd kan reducere ammoniak- og lattergas-emissionen med cirka 40 pct. i æglægger- og opdrætsstalde. Den samlede effekt af at bruge gødningsbånd til høner og hønniker forventes at være 5.000 tons CO2e/år. 

VARMEVEKSLER TIL FJERKRÆSTALDE

(28.000 tons CO2e)

I alt forventes varmevekslere at reducere dansk fjerkræproduktions klimaaftryk med 28.000 tons CO2e/år i 2030. Det forventes herudover, at hønernes produktivitet samt sundhed og velfærd stiger, når en varmeveksler sænker ammoniakkoncentrationen i staldluften

GYLLEFORSURING I STALD

(0 mio. tons CO2e)

Potentialet vurderes at være 0 mio. tons CO2e. Forsuring af gylle med svovlsyre kan etableres i kvægstalde med gyllesystemets ringkanal og fungerer ved, at omrøring af gyllen i stalden startes.

DRÆNET FAST GULV MED GØDNINGSSKRABERE

(50.000 tons CO2e)

Samlet set skønnes et reduktionspotentiale på knap 50.000 tons CO2e i 2030. Den hyppige skrabning og dræning vil bidrage til en reduktion af emission af drivhusgasser. Der vil være en yderligere klimamæssig gevinst, hvis den friske gylle enten leveres til et biogasanlæg eller alternativt, at der i gylletanken praktiseres enten lavdosis lagerforsuring eller fakkelafbrænding ved teltoverdækkede gylletanke.

FODERADDITIVER TIL REDUKTION AF ENTERISK METAN

(0,72 - 0,96 mio. tons CO2e)

Fodertilsætningsstoffet Bovaer eller et lignende produkt kan mindske dannelsen af enterisk metan hos kvæg. Hvis 75–100 pct. af de konventionelle køer fodres med fodertilsætningsstoffet Bovaer eller et lignende produkt, er reduktionspotentialet 0,72-0,96 mio. tons CO2e/år. Bovaer kan dog ikke bruges i økologisk produktion.

FEDT I FODERET TIL REDUKTION AF ENTERISK METAN

(9.000 tons CO2e)

Ved at øge mængden af fedt i foder kan man mindske dannelsen af enterisk metan hos kvæg. Ved at bruge rapsfrø som fedtkilde til økologiske kvæg kan man reducere med 9.000 tons CO2e. Reduktionspotentialet regnes udelukkende på økologiske køer, da det antages, at konventionelle køer bliver fodret med foderadditiver.

AVL FOR MALKEKØER

(3.000 - 8.000 tons CO2e)

Gennem strategisk avl hos malkekvæg kan man reducere mængden af metanudledning med 3.000-8.000 tons CO2e/år. Det forventes, at der kan leveres et yderligere klimabidrag på dette område efter 2030.

GYLLEFORSURING I STALD*

(15.000 - 20.000 tons CO2e)

Staldforsuring vurderes at kunne bidrage med en reduktion på 15.000 - 20.000 tons CO2e. Forsuring af gylle i grisestalde fungerer ved, at gyllen dagligt sluses ud i en procestank, hvor der under omrøring tilsættes syre.

HYPPIG GYLLEUDSLUSNING*

(0,100 - 0,105 mio. tons CO2e)

Hyppig udslusning vurderes at kunne give en reduktion på 0,131 mio. tons CO2e/år. Ved traditionel gyllehåndtering i grisestalde udsluses gylle typisk hver 4.-6. uge. Med landbrugspakken er der et nyt lovkrav om, at gylle skal udsluses mindst én gang om ugen i alle stalde til slagtegrise samt i nye so og smågrisestalde.

LINESPILSANLÆG*

(65.000 - 70.000 tons CO2e)

Linespilsanlæg vurderes at have et samlet reduktionspotentiale på 65.000 - 70.000 tons CO2e/år. Linespilsanlæg fungerer ved, at en wire trækker en skraber i gyllekanalen, så gyllen trækkes hen til en nedsænket tværkanal, hvorfra gyllen ledes til en fortank.

GYLLEKØLING*

(13.000 - 15.000 tons CO2e)

Ved gyllekøling sænkes staldgyllens temperatur, hvilket medfører, at fordampningen af ammoniak, dannelsen af lugtstoffer fra gyllen og metanudledningen reduceres. Reduktionseffekten afhænger af kølingsgraden i gyllekummen. Reduktionspotentialet vurderes at være 13.000 - 15.000 tons CO2e/år i 2030.

KLIMAOPTIMERET FODER OG UDVIKLING I PRODUKTIVITET

(54.000 tons CO2e)

Foderet kan have en effekt på metanproduktionen i grisene. Et fodermiddel som roepiller reducerer den mængde af metan, som grisene danner. Klimaoptimeret foder kan bidrage med en reduktion på cirka 54.000 tons CO2e/år. 

BIOGAS 

(0,095 - 0,10 mio. tons CO2e)

Gylle og dybstrøelse indeholder organisk materiale, der i stalden og på lageret omdannes til metan. Ved at komme det i biogasanlæg bliver metanen til et brændsel samtidig med, at metanen reduceres.  Klimaeffekten ved at reducere metanen i stalden og på lageret tilfalder landbrugssektoren, mens klimagevinsten for den fossile energi, som biogassen fortrænger, tilfalder energisektoren. Den største klimagevinst ved biogas er, at det fortrænger fossil energi – men den klimaeffekt tilskrives energisektoren. Reduktionspotentialet vurderes derfor til at være cirka 0,095 - 0,10 mio. tons CO2e/år fra 2020 til 2030.

FAKKELAFBRÆNDING AF METAN FRA GYLLETANKE 

(0,135 - 0,140 mio. tons CO2e)

Fakkelafbrænding af metan fra gylletanke foregår ved, at der suses en luftstrøm fra luftrummet under overdækningen hen til en brænder. Reduktionspotentialet vurderes at være 0,135 - 0,140  mio. tons CO2e/år. Det kan ikke adderes med tankforsuring og biologisk oxidering af metan fra gylletanke. 

FORSURING I GYLLETANKE

(0,165 - 0,170 mio. tons CO2e)

Forsuring i gylletanke foregår ved, at man tilsætter svovlsyre til gyllen i tanken. Reduktionspotentialet  vurderes at være 0,165 - 0,170 mio. tons CO2e/år. 

BIOLOGISK OXIDERING AF METAN FRA GYLLETANKE 

(0,145 - 0,150 mio. tons CO2e)

Biologisk oxidering af metan fra gylletanke fungerer ved, at man kommer et biocover, som er et kompostfilter, over en teltoverdækket gylletank. Kompostfilteret opsamler på den måde en del af metanen. Reduktionspotentialet  vurderes at være 0,145 - 0,150 mio. tons CO2e/år. Det kan ikke adderes med tankforsuring og  fakkelafbrænding af metan fra gyllebeholdere.

* Disse fire virkemidler kan ikke indføres samtidigt.

(Kilde: Dyrk mulighederne Landbrugs- og fødevareerhvervets klimaplan frem mod 2030)

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle