Sådan påvirker fristforlængelsen EU-ansøgninger de andre frister i år

Landbrugsstyrelsen har valgt at forlænge ansøgningsrunden til EU-støtten med fire dage. Det påvirker en række andre frister.

Onsdag valgte Landbrugstyrelsen at forlænge ansøgningsrunden for arealstøtten for 2021 fra den 16. april til den 20. april - altså med fire dage.

Fristforlængelsen blev nødvendig, da flere af styrelsens systemer i tast-selv-service begyndte at drille på grund af det øgede pres op til deadline.

Den nye ansøgningsfrist skubber dog også til fristen for, hvornår man kan ændre i allerede indsendte ansøgninger og indsende en 'forsinket ansøgning', som det hedder. 

Disse frister er forlænget fra 11. maj til 17. maj 2021. Det skriver Landbrugsstyrelsen i en pressemeddelelse.

Den nye frist gælder for alle ordninger søgt i fællesskemaet. Man kan læse mere hos styrelsen her.

Se frister, der påvirkes af fristforlængelsen

Styrelsen har lavet et overblik over de øvrige datoer, der påvirkes af forlængelsen af ansøgningsrunden.

  • Fristen for at flytte økologiske bistader er forlænget med med to ekstra hverdage. Det betyder, at hvis du skal flytte dine bistader, skal det ske inden 10. maj 2021.
  • Styrelsen udskyder også skæringsdatoen for, hvilke ansøgere der omfattes af fristforlængelsen for at overdrage betalingsrettigheder for 2021. Det handler om de ansøgere, der ikke kan overdrage betalingsrettigheder på grund af en uafsluttet genoptagelsessag.

    Skæringsdatoen bliver udskudt fra 27. april til 3. maj 2021. Det betyder, at ansøgere, som 3. maj fortsat ikke har mulighed for at overdrage betalingsrettigheder på grund af en genoptagelsessag, vil være omfattet af fristforlængelsen. Fristforlængelsen gælder også ansøgere, som indirekte er berørte, hvis de for eksempel skal overdrage eller modtage betalingsrettigheder til eller fra direkte berørte ansøgere.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle