Sådan skal landmændene komme i mål med klimaet: Våde marker og grønne skove, gylle-skyl og ko-bøvser

Det er næppe sådan, at dagen i morgen bliver anderledes end i går for danske landmænd, selv om der er indgået en aftale om grøn omstilling af dansk landbrug. Men kigger man lidt længere ud i fremtiden, skal der skrues og drejes på en masse knapper, for at landbruget kommer i mål med sin del af opgaven.

Målet er at sænke udledningen af klimagas med 6-8 mio. ton i 2030. Det svarer i runde tal til halvdelen af den mængde klimagas, der omregnet til CO2 ville blive udledt fra land- og skovbruget i fællesskab, hvis man valgte at sidde på hænderne frem til 2030 og lade tingene ske.

Ko-bøvser og grise-gylle

Husdyrproducenterne kan i første omgang ånde lettet op, fordi klimaaftalen ikke lægger op til at reducere antallet af køer eller grise. Omvendt er det dem med husdyr, der kommer til at ændre praksis først. Det sker, fordi aftalen rummer konkrete tiltag for at sænke udledningen fra dyrenes fordøjelse og gødning, der kan sættes i værk med det samme.

For køernes vedkommende gælder det om at få sat en prop i udledningen af den meget potente klimagas metan, der udledes, når køerne bøvser. Her går man i første omgang ad frivillighedens vej, hvor man med tilsætningsstoffer til foderet skal hindre bøvseriet. Hvis det ikke har den ønskede virkning, kan der komme et specifikt krav om indholdet af fedt i foderet.

Den samlede virkning af fodertilsætningsstoffer og/eller fedt skønnes at have et potentiale på 1 mio. ton CO2.

I grisestaldene vil ejerne blive mødt med krav om, at gyllen udsluses hyppigere. Derved opnår man, at gyllen hurtigere kommer ud i gyllebeholderne, hvor overdækning hindrer udledning.

Håndtering af gylle og gødning kan bidrage med yderligere 1 mio. ton CO2.

Grafikken kan også ses her.

Lavbundsjorder

Lidt længere ude i fremtiden, men ikke mindre presserende, ligger udtagningen af lavbundsjorder.

I alt skønnes der at være 171.000 hektar af de kulstofrige marker i Danmark. Det svarer nogenlunde til Lolland og Falster lagt sammen. Det er dog ikke det hele, der skal eller kan udtages. Målet er omkring 100.000 hektar.

Mange landmænd har indtil videre oplevet, at vejen til vådområder er usædvanlig bøvlet og bureaukratisk. Indtil videre er det da også kun lykkes at hive 1.500 hektar eller et areal cirka på størrelse med Saltholm ud i de sidste syv år. Derfor er alle da også enige om, at der skal arbejdes for at få kabalerne og regnestykkerne til at gå op, når de næste titusindvis af hektarer skal udtages af omdriften. Enten for at blive sat i blød - 50.500 ha - eller på anden måde ekstensiveres - cirka 38.000 hektar.

De resterende knap 12.000 hektar får en særlig ekspertgruppe som bunden opgave at finde.

Den samlede virkning af at udtage lavbundsjorder er lidt mere usikker end de andre tal, bl.a. fordi kulstofindholdet svinger. Men lægger man tallene sammen i aftalen og korrigerer for, at nogle af hektarerne også optræder under en særskilt kvælstofindsats, ender regnestykket på et sted mellem 1,5 og 2 mio. ton CO2.

Mere økologi og skov

I aftalen ligger også, at det økologiske areal skal fordobles i forhold til det nuværende areal på omkring 200.000 hektar. Her afsættes der 3,6 mia. kr. frem til 2030 til økologisk arealstøtte, og der skal udarbejdes en strategi for, hvordan den fordoblede - må man formode - mængde økologiske varer kan sælges og eksporteres.

En fordobling af det økologiske areal ventes at bidrage med et fald i udledningen på 0,5 mio. ton CO2 om året.

Der er også sat penge af til privat skovrejsning, som man forventer, at både landmænd, fonde, selskaber og foreninger vil benytte sig af. Sammen med, at man reducerer hugsten i statsskove, der ikke udlægges til urørt skov, med 20 pct. frem til 2030, forventes det, at de grønne skove vil bidrage med 0,5 mio. ton CO2.

Pyrolyse og regnskaber

Endelig er der hele området med at omdanne restprodukter fra landbruget til brændstof og biokul ved pyrolyse. Tanken er, at biokullet og dermed CO2 kan bindes i jorden.

Forventningen - for det er en teknik, der indtil videre ikke er udbredt - er, at man med pyrolyse eller brun bioraffinering, som det også kaldes, kan spare atmosfæren for 2 mio. ton CO2 årligt.

Hele den fremtidige regulering af drivhusgasser skal i højere grad baseres på opgørelser på bedriftsnvieau. Derfor er der er sat en kvart milliard af til at igangsætte forskning i og udvikling af bedriftsregnskaber for landbruget. Udviklingen af bedriftsregnskaber skal tænkes sammen med den kommende grønne skattereform.