Erstatninger og mere fleksible regler skal hjælpe landbruget med at passe på ammoniakfølsom natur.
Hvis landbrug ligger så tæt på ammoniakfølsom natur, at de ikke kan udvikle bedriften uden at nå ammoniakmålene, skal de enten have erstatning for at lukke eller støtte til at flytte et andet sted hen.
Sådan lyder det i et fælles forslag fra Landbrug & Fødevarer og Danmarks Naturfredningsforening.
Stalde med dyr leder ammoniak ud i luften, der falder ned der, hvor det helst ikke må. Og ligger en bedrift tæt på et sådant område, kan det være svært at få lov at udvide - også selvom udvidelsen med ny teknologi fører til en mindre udledning end i dag.
Men landbrug, der på den måde ikke kan udvikle sig, har ingen fremtid, og så kan det være bedst for landmanden og miljøet enten at flytte et andet sted hen eller helt at ophøre. Mod erstatning fra staten.
Det er landbruget og de grønne blevet enige om et et forslag, de har sendt til politikerne. Det behøver dog ikke nødvendigvis at gå så hårdt til værks.
Alternative virkemidler
I dag undlader nogle landmænd at mindske ammoniakudledningen, fordi nye tiltag kan kræve en miljøgodkendelse, der vil stille uopnåelige krav til dem.
I stedet fortsætter de som hidtil. Det gavner ikke miljøet. L&F og DN er enige om, at det er usmart og mener derfor, at man skal kunne kompensere med alternative virkemidler, der gavner naturen uden nødvendigvis at reducere ammoniakudledningen helt i bund.
På den måde kan landmanden alligevel udvikle sig og mens naturen tilgodeses.
Differentierede krav
De er også enige om, at man kan differentiere krav til landmænd tæt på større heder og overdrev, end man gør i dag.
Normalt har landmænd lov at fortsætte den drift, de har i dag. Det kan afholde dem fra at lave forbedringer, fordi de så skal vurderes helt forfra og måske kan få endnu større krav pålagt.
Ved at differentiere kravene i forhold til naturkvaliteten kan der måske komme flere forbedringer for naturen, fordi det bliver mindre vanskelig for landmændene at kaste sig ud i.
Fjerne frygt
Endelig foreslår L&F og DN, at ammoniakreglerne ikke skal gælde for nye naturområder, som landmændene selv etablerer.
Frygten for at begrænse sin bedrifts udviklingsmuligheder får i dag landmænd til ikke at etablere natur på deres ejendomme, selv om de egentlig gerne ville.
Men hvis de er fritaget for ammoniakreglerne på sådanne områder, forventes det, at de tør gå ind i flere naturprojekter.
