Jørgen Blazejewicz har knap 4.000 får og lam i Idom uden for Holstebro. Han har mistet flere får ved formodede ulveangreb, og for ham er ulvesikring ikke noget, man lige gør.
Der er en firkant mellem hovedvejene i Vestjylland, hvor Naturstyrelsen nu råber, at ulven kommer. Et område med bakker og bevoksning sydvest for Holstebro er blevet erklæret ulvezone. En af de landmænd, der er i dette område, er Jørgen Blazejewicz.
Jørgen Blazejewiczs landbrug hedder Storålam og består af cirka 4.000 får og lam, der laver naturpleje og slagtes til kød. Han har mistet 27 får til dokumenterede og formodede ulveangreb siden oktober. Indtil nu har han kunnet få erstatning fra Naturstyrelsen, hvis en ulv tog hans får. Nu er erstatningen afhængig af, at han ulvesikrer sine hegn.
Naturstyrelsen giver et tilskud på 12 kr. pr. meter hegn, der skal sikres. Problemet er, at det kun dækker omkostningerne til at lave hegnet - og ikke til at vedligeholde det. Vedligeholdelsen kan nemt blive mere end 100.000 kr. om året.
»Jeg har ikke fået målt op endnu, men et bud ville være, at jeg har 20 kilometer hegn, der skal sikres,« siger Jørgen Blazejewiczs.
»Strøm er besværligt.«
For at et hegn er ulvesikkert, skal det være strømførende. Bl.a. skal der være en tråd med 4.500 volt spænding højst 30 cm over jorden. Jørgen Blazejewiczs får bliver flyttet rundt mellem forskellige folder, da omkring halvdelen af hans indkomst kommer fra naturpleje, og meget af hans vinterfoder kommer fra kløvermarker, han kan græsse sine får på.
»Uden indtægt fra naturpleje og uden den ekstra vinterfoder, kan det ikke løbe rundt for mig,« siger han.
Problemet kommer fra græs. Mange af Storålams folder ligger væk fra elnettet og skal bruge mobile spændingsgivere. Strømmen fra dem er ikke stærk nok til at brænde græsstrå over, og derfor kortslutter hegnet, hvis græsset bliver for højt.
»Det koster to-tre kr. pr. meter, man skal have slået rundt om et hegn. Hvis det skal gøres to gange om året, så er vi oppe på omkring 100.000 kr. Derudover er der udskiftning af batterier, fejlsøgning, hvis noget går galt, og vedligeholdelse. Strøm er besværligt,« fortæller Jørgen Blazejewiczs. »Vi får også tilskud til nye spændingsgivere, men sådan nogle holder ikke evigt. Skal de skiftes senere, hænger vi selv på den.«
Ingen andre muligheder
Risikoområdet dækker 40 af Storålams folde og selve den ejendom, Jørgen Blazejewiczs bor på. Derfor kan han ikke flytte sine får, som ellers var en mulighed før. Derfor har han intet andet valg end at ulvesikre sine hegn.
»Lige nu taler jeg med en entreprenør om at få lavet hegn inden for det, Naturstyrelsen har meldt ud. Jeg har hørt rygter om nogle specielle tråde, som ikke bliver kortsluttet af græs, men som det ser ud nu, må jeg ulvesikre med de omkostninger, det må have,« siger han.
Faktaboks
Hvis dit husdyr bliver dræbt af en ulv
- Hvis Naturstyrelsen mener, at et husdyr er blevet dræbt af en ulv, gives der en fast erstatning. Et voksent får giver f.eks. 1.200 kr.
- Erstatningen gives normalt, så længe dyret er i en indhegning. Hvis området er betegnet som et med høj risiko, skal indhegningen dog være ulvesikret.
- Naturstyrelsen giver et beløb på 12 kr. pr. meter til både opgradering og etablering af hegn. Derudover er det muligt at få et tilskud på 5.000 kr. til en ny spændingsgiver.
