Søn af landmand foreviger høsten: Det vækker barndomsminder

Carsten Sørensen er søn af en landmand, men arbejder som softwareudvikler. I weekenden forevigede han høsten, der mindede ham om sine utallige somre med høst.

"Jeg kunne se støvskyen på afstand, og jeg ventede i flere minutter, før traktoren var tæt nok på til at tage et billede," siger Carsten Sørensen, som var på ferie med sin familie tæt på Egeskov slot, da han fangede en John Deere traktor i gang med at transportere bigballer.

"Det støvede helt vildt. Det er jo lidt sjovt, for det er meget sigende for høsten i år. Alt er tørt og støver på grund af tørken," siger Carsten Sørensen. 

Til daglig arbejder 35-årige Carsten Sørensen som softwareudvikler men er opvokset på en gård. Hans far er landmand og bor stadig på sin gård, men har bortforpagtet sin jord. 

"Jeg viste ham billedet, og han kunne fortælle mig, at det var frøgræs, som landmanden kørte med. For mig var det bare halm. Men han siger også tit, at han ikke kan forstå, hvad det er, jeg laver," fortæller Carsten Sørensen. 

Billedet vækker minder

For Carsten Sørensen er det ikke kun et godt billede. Det er også et minde fra sin egen barndom, hvor han mindes at stå på halmvognen, når man kørte de små ind.

"Jeg kan huske at stå deroppe på ladet, og jeg kunne se alt. Man tænkte 'bare ballerne ikke vælter'," genkalder Carsten Sørensen. 

Hans hustru gjorde efter billedet ham opmærksom på, at der havde siddet en voksen mand og et barn i den traktor, som Carsten tog billede af. De sad på samme måde, som Carsten og hans far ofte sad, da Carsten var barn. 

"Det var ligesom mig og min far, da jeg var barn. Og så illustrerer billedet så tydeligt så mange landmænds hverdag lige nu, hvor eneste fokus er høsten, og man kører frem og tilbage for at få alt høsten i hus," genkalder Carsten Sørensen. 

Carsten Sørensen deltager i "Skyd Høsten Bedst" med sit indsendte billede.

Du kan selv deltage i "Skyd Høsten Først" og "Skyd Høsten Bedst" her

Skyd Høsten er et samarbejde med Gjensidige. Tjek din høstsikkerhed og vær med i lodtrækningen om en super sej DJI Mavic Air drone til en værdi af 7850 kr.: www.landbrugsliv.dk

Faktaboks

Skyd høsten først

Vær den første til at indsende billedet af en høstede afgrøde. Der er præmie til det først indsendte billede af høsten i hver af de følgende 15 afgrøder:

  • Allerede høstet: Engrapgræs, rødsvingel, vinterbyg, hvidkløver, Alm. rajgræs, spinat til frø, vinterhvede, vårbyg, rug, Triticale og vinterraps
  • Mangler høst: Havre og hestebønner.

Alle vindere får et gavekort til Restaurant Flammen på 800 kr.

Skyd høsten bedst

Send dit mest skæve, underfundige, flotte, hyggelige eller stemningsfyldte billede ind.

Hver uge kåres en ugevinder, der vinder en skyd-høsten-lagkage. Alle disse billeder deltager i konkurrencen om hovedpræmien, der er en høstfest til en værdi af 25.000 kr.

Blandt alle yderligere indsendere trækkes lod om en iPad 32GB Retina til værdi 2.799 kr. samt 5x1 valgfrit halvårs abonnement på Svin, Kvæg, Mark, Kødkvæg eller TraktorTech, værdi 669 kr.

Skyd bedste høstvideo

Indsend din høstvideo og vind et GoPro Hero6 kamera, værdi 3.499 kr.

Du kan deltage i alle konkurrencerne her.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle