Søndergaard glæder sig over ministers tørkepakke-melding

L&F-formand, Søren Søndergaard kan godt pege på forslag, som regeringen bør kigge på i en eventuel kommende tørkepakke.

I Landbrug & Fødevarer er formand Søren Søndergaard glad for, at fødevareminister Jacobo Jensen (V) er opmærksom på at tørken kan blive et meget stort problem for landmændene, og har taget initiativ til at se på mulighederne for at give en hånd i forhold til at afbøde de værste konsekvenser.

Tidligere på ugen meddelte ministeren nemlig, at han har bedt sit ministereium om at tage de indledende skridt til en tørkepakke.

Fra Søren Søndergaard lyder det i en skriftlig kommentar: 

- Det er meget forskelligt, hvor hårdt man er ramt rundt omkring i landet. Men tørkeindekset taler et tydeligt sprog, og det er knastørt. Det kan alle se. Meldingerne fra DMI tyder desværre heller ikke på, at der er bedring i sigte, så situationen kan meget hurtigt blive alvorlig, siger han, tilføjer, at det derfor også vigtigt at se på, hvad der kan gøres aktuelt for at lette situationen.

Ministeren har ikke ønsket at komme ind på hverken indhold eller størrelse på en kommende tørkepakke. I Landbrug & Fødevarer har man dog bud på, hvad indholdet kan være.

- Vi har peget på, at vi gerne ser mulighed for at afgræsse og tage slet på brakmarker. Det er et tiltag, der her og nu vil kunne hjælpe mange mælke-og kvægproducenter. Vi ser også gerne, at der ses på muligheden for mere fleksibilitet i forhold til mulighederne for markvanding, siger Søren Søndergaard.

Emneord

Tørke

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle