Søndergaard om fremrykning af støttekroner til unge: - Fremragende nyhed

L&F-formand Søren Søndergaard roser fødevareministeren for at sikre, at alle ansøgere der i år har søgt om etableringsstøtte til unge landmænd, de får tilskud.

Tidligere torsdag meddelte fødevareminister Jacob Jensen (V), at der er godt nyt til de unge landmænd, der har søgt om etableringsstøtte ved årets ansøgningsrunde. Alle dem der opfylder kravene i ordningen kan således se frem til at få støtte selvom, at ordningen i år blev kraftigt overansøgt.

Den nyhed vækker begejstring hos L&F-formand, Søren Søndergaard.

- Det er en fremragende nyhed, at alle kvalificerede ansøgere kan se frem til at få tilsagn om etableringsstøtte. Det er et rigtig godt skridt i forhold til at sikre, at nye kræfter kommer i gang i landbruget og gartnerierhvervet. Tak til ministeren for at være så fremsynet, siger han.

Han sender også ros afsted mod ministeren, der har lovet at pengene vil være klar til udbetaling i september.

- Det er også grund til at være meget tilfreds med, at det er sikret at tilskuddene kommer hurtigt ud til de unge, så de allerede kan anmode om udbetaling fra september. Den slags hurtige processer er med til at styrke lysten og handlekraften hos unge, der står på spring for at komme i gang, siger Søren Søndergaard.

/ege
 

Seneste videoer

Se alle

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle