S-ordfører er lunken ved generel CO2-afgift

Skeptisk socialdemokrat vil kende konsekvenser til bunds, før man overvejer en generel afgift på CO2.

"Vi skal have boret det her helt ud og kende konsekvenserne i den virkelige verden, før vi tager sådan et redskab i brug".

Sådan siger regeringens landbrugsordfører Anders Kronborg om et forslag om at indføre afgifter på klimabelastende fødevarer og en generel CO2-afgift.

"Man skal ikke bare som første hælde en rapport ned af bordet, men jeg ser det lidt som en skrivebordsøvelse", siger Anders Kronborg og fortsætter:

"Vi har i Danmark en fødevareproduktion med et lavt klimaaftryk, og det skal vi selvfølgelig forbedre, men vi kommer ikke til at stå særlig godt i den globale konkurrence, hvis vi har nogle forhold, der gør, at investeringer og arbejdspladser flytter til lande med lavere produktionsomkostninger".

dyrt for landbruget

Ifølge beregninger fra Landbrug & Fødevarer vil en afgift på 1.500 kr. pr. ton CO2, som Klimarådet foreslår, koste 2,5 mio. kr. for en gennemsnitlig kvægbedrift årligt.

"Det understreger bare min pointe om, at det skal bordes fuldstændig ud, før vi tager sådan et redskab i brug, for regeringens ambition er klar: Vi skal stadig have landbrug i Danmark", siger Anders Kronborg.

Ifølge ordføreren vil regeringen se på skatter og afgifter i det forbindelse med den grønne omstilling. 

"Jeg siger bare, at vi skal kende konsekvenserne fuldstændigt".

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle