S vil have straksforbud mod pesticid efter leukæmi-mistanke

Socialdemokratiet ønsker et strakspåbud efter at en rapport kaster mistanke om at nogle ukrudtsmidler kan give kræft hos børn. Sundhedsstyrelsen afdramatiserer.

For Socialdemokratiets miljøordfører Christian Rabjerg Madsen er mistanken om at visse ukrudtsmidler kan give leukæmi hos børn nok til, at midlerne skal forbydes her og nu.

”Det er en begrundet mistanke. Det mener vi er så alvorligt, at der skal et straksforbud til indtil vi i løbet af efteråret får den færdige undersøgelse”, siger han til TV2

Niels Sandø, enhedschef i Sundhedsstyrelsen, der følger forsøget tæt, mener dog ikke, at rapporten giver anledning til, at man vil advare kvinder der bor tæt på marker, der sprøjtes.

Han peger på, at der er tale om foreløbige resultater fra et ufærdigt studie, hvor forskerne siger, at man ikke skal tage det helt alvorligt endnu. Studiet kan påvise områder, man skal undersøge nærmere, det kan ikke i sig selv påvise nogen sammenhæng, siger han.

Mistanken om sammenhæng mellem visse pesticider og leukæmi hos børn kom frem fredag, da miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen nedsatte en arbejdsgruppe til at følge forsøget.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle