Salatproducent mistede tusindvis af kg på én weekend: "Høsten er altid uforudsigelig"

Hos Per Hardenberg fra AP Grønt, der dyrker forskellige salater og kål i Nordsjælland, er høsten i fuld gang. Men især én weekend i maj med ekstremt vejr blev katastrofal.

Hos grøntsagsproducenten AP Grønt, der dyrker især forskellige salater og kål i Nordsjælland er høsten i fuld gang.

Per Hardenberg, der er indehaver af AP Grønt, og hans flere end 150 ansatte i grøntsagsproduktionen høster i øjeblikket mange kg grønt hver dag. De arbejder med et utroligt bredt høstvindue med de første planter klar i april og en sæson, der først slutter med den sidste høst i november, hvis frosten holder sig væk.

Derfor kan der nå at komme meget forskellige vejrsituationer og ændringer, der kan påvirke høsten i resten af sæsonnen.

Og med nogle af de mest hurtigstvoksende produkter, der med de rette mængder sol kan blive færdige på ned til kun 10 - 11 dage fra såning til høst, skal der ikke meget til, før en hel omgang med babyspinat eller andre planter går tabt.

"Vi oplever meget forskelligt vejr, og i højere grad end det tidligere har været. Det gør udfordringerne større, nu som i søndags, hvor der blev målt 33 grader i Nordsjælland, og så havde vi 13 grader onsdag", siger Per Hardenberg, der i AP Grønt dyrker omkring 350 hektar med mange forskellige udplatede salater, kål, krydderurter og baby leaves produkter.

"Samtidig med de høje temperaturer havde vi 20 m/s i vindhastighed i weekenden, og det ødelægger mange afgrøder".

Høsten ikke lige så god som sidste år 

AP Grønt leverer deres produkter til forskellige butikskæder og foodservices landet over. Virksomheden producerer alt fra baby leaves (små, smagfulde salater, der bliver høstet før de er helt færdigudviklede red.), udplantede store salater og til færdige kålblandinger, der bliver vasket, snittet og pakket på egen procesfabrik. Derudover driver AP Grønt også handel med specialmaskiner. 

For at følge med efterspørgslen bliver de 100 hektar, hvorpå der dyrkes baby leaves, der er det produkt virksomheden omsætter mest af, tilsået 3 - 4,5 gange på en vækstsæson.


Eksempel på babyleaves - her er blandt andet babyspinat, grøn tango crips og bulls blodd (rød). Arkivfoto: Colourbox

Med så lang en høstperiode kan Per Hardenberg ikke forudsige, hvordan resten af høsten bliver, men han kan godt sige, at det indtil nu ikke har været lige så godt salatvejr som sidste år.

"Høsten bliver værre end sidste år. Vi skal jo have vandinskapacitet til vores planter, da de små kan klaske sammen på en time, hvis de mangler vand, så fire måneder med sol fra morgen til aften, når vi kunne vande, var fantasisk for os sidste år", siger Per Hardenberg.

Mistede hundrede tusind kg på én weekend

Især det ekstreme vejr, der først satte rekord med en meget våd marts, en tør april måned med rekord på tørkeindekset og en ekstremt kold maj måned, der bød på både sne, torden og hagl.

I begyndelsen af maj oplevede Per Hardenberg også noget af det mest usædvanlige vejr i hans mangeårige karriere.

"Jeg har aldrig oplevet noget lignende før. Tordenvejr med hagl ramte 11 af vores lokaliteter samtidig", siger han.

Efter en meget våd marts havde AP Grønt brugt måneder på at dyrke et nye hold af grønne planter frem, og i den første weekend af maj begyndte det endelig at ligne noget. Men så kom der sne.

"Vi havde lige pillet fiberdugen af vores babyleaves, fordi det blæste og blæevejret kan få fiberdugen til at slå produkterne i stykker, og lørdag morgen lå der så sne. Det kunne de nok lige klare, det smeltede hurtigt, men søndag morgen frøs det fem grader, og så kom der torden og hagl - og det kan planterne ikke tåle", fortæller planteavleren, der den weekend mistede flere hundred tusind kg babyleaves produkter.

På grund af netop risikoen for lokale haglbyger, smitte af svampesygdomme eller spredning af insekter har AP Grønt geograisk spredt sine ejendomme ud på tre forskellige kommuner.

Faktaboks

AP Grønt 

  • Dyrker omkring 350 hektar.
  • Dyrker forskellige udplantede salter, kål og babyleaves produkter.
  • Har ejen procesfabrik og handel med specialmaskiner, småplanter og emballage.
  • Har mere end 150 ansatte i virksomheden.
  • Har flere ejendomme i Nordjsælland både i Egedal Kommune, Frederikssund Kommune og Hillerød Kommune for at sprede risiko for eksempelvis hagl, svampesygdomme og spredning af insekter.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle