Salg af biogasanlæg indbragte trecifret millionbeløb til ejere

Salget af biogasanlæg gav ejerkredsen et trecifret millionbeløb.

Ejerne bag Vinkelgaard Agro fik 756 millioner kroner ud af det, da de solgte et af landets store biogasanlæg, Vinkel Bioenergi til Biocirc. 

Det fremgår, ifølge Agriwatch,  af et nyligt offentliggjort regnskab.

Henrik Pedersen Bestyrelsesformand for Vinkelgaard Agro Henrik ønsker ikke at uddybe regnskabet overfor mediet.

Biogasanlægget blev solgt i januar 2022, kun godt tre år efter, Vinkelgaard Agro blev etableret i 2018.

Vinkelgaard Agro er ejet af selskaberne Kida G. ApS og VBI Invest ApS, der har henholdsvis Esper Goul og familie og Henrik Pedersen og JS bioenergi Aps som ejere. 

Det fremgår af regnskabet, at der er udbetalt et ekstraordinært udbytte på 580 mio. kr til ejerne.

Af regnskabet fremgår det, at Vinkelgaard Agro har geninvesteret en del af beløbet, så man nu ejer 20-24 procent af ét af flere af holding-selskaberne bag Biocirc.

Bag Biocirc står formueforvalteren Maigaard & Molbech. Investeringerne i de nye grønne teknologi sker på vegne af hovedinvestoren, tidligere Just Eat-ejer Bo Bendtsen.

For Biocirc er det ikke målet at tjene flest mulige penge, men at skabe grøn energi og inddrage landbruget i den grønne omstilling for at vise omverden at landbruget er fundamentet for den grønne omstilling i hele samfundet.

BioCirc står, ud over Vinkel Bioenergi,  bag opkøb af  Grønhøj Bioenergi, Iglsø Biogas og Vesthimmerland Biogas. De to Viborg-anlæg er begge delkomponenter i milliardprojektet "Viborg Go Green". Planen er at gøre Viborg Kommunes forbrug af el, brændstof, varme og gas hundrede procent grøn inden for 3-4 år efter færdig myndighedsbehandling.

Ifølge Bertel Maigaard er det netop den samlede og holistiske tilgang - altså ejerskabet af en række delkomponenter - som gør det muligt for alvor at rykke ved den grønne omstilling.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle