Salgsdirektør fejrer 25-års jubilæum

Salgsdirektør og medejer Lars Jensen fejrer 25 års jubilæum hos Maskinpartner i Vejle.

Tirsdag 1. maj kan Lars Jensen fejre 25 års jubilæum hos Maskinpartner.

Efter endt handelsuddannelse og aftjening af værnepligt blev Lars Jensen ansat på reservedelslageret ved Maskinhuset Vejle. Efter fem år blev han sælger primært inden for industrimaskiner.

Da Maskinhuset Vejle i 2013 blev fusioneret ind i Maskinpartner, startede et generationsskifte også for Lars Jensen, som blev medejer af Maskinpartner. I starten var han ansvarlig for eftermarkedet i Maskinpartner, som bestod af reservedelslagre og værksteder i tre forretninger. Senere blev Lars Jensen ansvarlig for salgsafdelingen, som han fortsat er i dag.

I de sidste tre år har Lars ligeledes siddet i bestyrelsen ved Dansk Maskinhandlerforening.

Jubilæet markeres ved en reception tirsdag 1. maj kl. 14.00-17.00 i virksomheden på Julius Thomsensvej 2-4, 7100 Vejle.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle