Samarbejde mellem landmænd og agroindustri sætter dansk landbrug i front

Agromek er en vigtig udstilling som mødested og som center for ny viden, vidensdeling og udvikling, bedyrede agromekformand Sten Andersen, da han åbnede udstillingen.

Der var festfornemmelser i hallerne i Herning, Sten Andersen, formand for Agromek tirsdag åbnede udstillingen tirsdag morgen. For grundet Corona er det fire så siden, at der sidst har været afholdt Agromek – en legendarisk udstilling, der tilbage i tiden blev holdt hvert år.

- Dengang som nu er Dansk landbrug i front blandt andet takket være det tætte og gode samarbejde mellem danske landmænd og den danske agroindustri. Og præcis derfor er Agromek så vigtig som mødested og som center for ny viden, vidensdeling og udvikling, Vi er tilbage efter fire år for fuld styrke med et samlet Agromek for hele agroindustrien, sagde Sten Andersen.

Antallet af udstillere er som sidste gang, der var Agromek, nemlig i 2018 – 542 – og i alt op mod 100.000 kvadratmeter er fyldt med nyheder og aktiviteter. 

- Det er imponerende – jeg vil gerne sige jer alle en stor tak for opbakningen. Agromek er en vigtig udstilling som mødested og som center for ny viden, vidensdeling og udvikling, lød det ind i mikrofonen med et stort smil.

Sten Andersen pegede på, at sammenholdet er stærkt i landbrugsbranchen, fordi der er en fælles stærk interesseorganisation for landmænd, fødevareindustrien og agroindustrien – Landbrug & Fødevarer.

- Det er unikt, understregede han.

Sten Andersen roste også Landbrug & Fødevarer for at have ydet en kæmpeindsats - fagligt og politisk - for landbruget, for agroindustrien og hele fødevareklyngen. 

- Vores erhverv har en tradition for at tage et medansvar for at finde de bedst mulige løsninger – også selvom man ikke altid er helt enig, sagde han.

Emneord

Agromek 2022

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle