Samlet grisesektor er blevet enige om nye mål for dyrevelfærd

En ny plan fra en samlet grisesektor skal levere bedre dyrevelfærd og øget sundhed i dansk griseproduktion. Og så skal den også øge branchens troværdighed efter, at det ikke lykkedes at leve op til mål som blev sat i plan fra 2014.

I 2028 skal mindst fire millioner grise have krølle på halen. I alle nybyggede staldanlæg skal der gå løse søer, og så skal der gøres en skærpet indsats for at mindske både so- og pattegrisedødeligheden.

Sådan lyder noget af det, som en samlet dansk grisesektor er blevet enige om i fremtidsplanen, Vision 2050, som efter flere års diskussion internt i sektoren nu er klar. Bag planen står L&F’s Sektor for Gris, Danske Svineproducenter samt Danske Svineslagterier.

Planen kommer efter, at sektoren i snart flere år gentagne gange har været udsat for kritik for ikke at have levet op til flere af de mål, som blev sat i marts 2014 i en erklæring under det såkaldte svinetopmøde med daværende fødevareminister, Dan Jørgensen (S), som branchen skrev under på.

Det skete så sent som i juni, hvor Dyrenes Beskyttelse var ude med massiv kritik af landbrugets indsats for at indfri målene fra 2014, hvilket også fik den nuværende fødevareminister Rasmus Prehn (S) til at reagere.

Fra Allan V. Pedersen, næstformand i L&F’s Sektor for Gris, lyder det:

- Det har været en lang proces over de seneste tre-fire år. Vi er klar over, og anerkender, at vi ikke har leveret på det fra 2014. Nu kigger vi fremad og har sat nogle mål op, som vi gerne vil levere på, siger han.

For ambitiøse mål

Fra Jeppe Bloch formand for Danske Svineproducenter, bliver målene i Vision 2050 kaldt for mere realistiske end dem, som blev sat i 2014

- Vi vil ikke risikere, at vi lige pludselig står i en situation, hvor vi ikke har leveret igen, siger han.

Er de så ambitiøse nok, de mål, som I har sat?

- Jeg vil mene, at de mål, som blev sat i 2014, var for ambitiøse. Det er en balancegang. Det er vigtigt, at vi har producenterne med os, og vi laver noget, som alle kan se sig selv i. Og så kan vi da kun glæde os over, hvis vi når længere, siger Jeppe Bloch.

Han nævner, at når det gælder de hele haler, hvor man i planen har sat et mål om, at hvert år mellem 2025 til 2028 vil fordoble antallet af grise med hele haler, så kan det pludselig gå stærkt. Fra 2035 er det planen, at 90 procent af grisene i Danmark har hele haler.

- Vi håber, at når vi først kommer i gang med det, så er det ikke så svært, siger Jeppe Bloch.

For at nå målet er det meningen, at man vil lave en omfordeling internt i sektoren, så der bliver opkrævet et lille beløb for hver produceret gris for at give en økonomisk gevinst til producenter, der producerer grise med krølle på halen.

I planen fra 2014 lød det, at andelen af halekuperede pattegrise skulle nedbringes markant. Det er ikke sket, og ifølge Fødevarestyrelsen var det under fem procent af grisene i landbruget, der i 2021 havde hele haler.

Pattegrisedødelighed skal ned

Når det gælder pattegrisedødeligheden, så hed det sig i 2014, at overlevelsesraten for smågrise skulle hæves med én gris pr. kuld i 2020. Desværre er det gået den modsatte vej og i 2021 var dødeligheden på 23,4 procent mod 21,6 procent i 2014. I den nye Vision 2050 har man ikke sat konkret mål, men det lyder, at der skal laves en ’skærpet indsats’ for at styrke overlevelsesraten. 

- Vi har sat forskellige ting i værk for at ændre vores avlsmål, og det arbejde skal vi fortsætte med. Når det gælder den skærpede indsats, så er vi ved at samle data ind, og vi endnu ikke helt nøjagtigt, hvad det er, som vi skal gøre. Det bliver vi klogere på, men vi tror på, at vi finder en model, hvor vi kan løse de udfordringer, som der er derude. Vi arbejder på at få løftet hele fællesskabet op, siger Jeppe Bloch.

Fra Allan V. Pedersen lyder det, at man lært af fortiden lige nu ikke har planer om at sætte tal på et konkret mål for pattegrisedødeligheden.

- Lige nu handler det om at få stoppet den stigende udvikling. At komme nu med en given procentsats for, hvor meget den skal være nede på om to-tre år, det synes jeg ville være useriøst.

Var det en fejl branchen skrev under i 2014?

- Man kan altid diskutere om noget er en fejl på bagkant. Vi troede på det dengang, at det kunne lade sig gøre. Nu står vi i en ny situation, hvor vi gerne vil kigge fremad, siger Allan V. Pedersen.

Fra Jeppe Bloch lyder det, at når det kommer til pattegrisedødeligheden, så er det der, hvor grisesektoren ’overhovedet ikke har leveret’ i forhold til 2014-planen.

- Og vi må bare erkende, at vi aldrig kommer ned på det niveau, som er skrevet i den plan i 2014. Så jeg er fuldstændig enig med Allan i, at vi skal have bremset den udvikling, som der er nu, og begynde at bevæge os i den rigtige retning i stedet for at begynde at sætte urealistiske mål.

- Som jeg sagde før, så handler det om, at vi skal have producenterne med os, så vi kan bevæge os. Folk skal kunne se realismen i det. Er det umuligt inden vi starter, så tror jeg, at det er svært at få folk til at bevæge sig. Jeg tror, det er klogt, hvis vi ikke presser for hårdt på, siger Jeppe Bloch.

Men tror I, at dem, der kritiserer jer for at have for høj pattegrisedødelighed vil have forståelse for det, når I kalder det mål i satte i 2014 for urealistisk?

- Nej, det tror jeg aldrig, at de kommer til. Men derfor er vi nødt til at gøre nogle ting, så vi kan sige, at vi bevæger os. Men det er et svært emne, og der findes ikke noget quick-fix til det her, siger Jeppe Bloch.

Faktaboks

Det foreslår Landbrug & Fødevarer Sektor for Gris, Danske Svineproducenter og Danske Svineslagterier blandtandet:

Fra 2023:

  • Løse søer i alle nybyggede staldanlæg
  • Nye avlsmål er implementeret og skærpet indsats for at styrke overlevelsen blandt søer og pattegrise
  • Linespil og hyppig udslusning af gylle i alle nybyggede staldanlæg
  • Krav om tydeligt defineret ansvarlig leder i alle produktioner, der har det overordnede ansvar for godt management i stalden, samt tilbud om, at kursus i smittebeskyttelse og dyrevelfærd til alle ansatte. Der nedsættes en arbejdsgruppe for at løfte uddannelsesniveauet i sektoren, der også får til opgave at sikre, at nye tiltag ikke øger bureaukratiet i sektoren
  • Der stiles efter, at der slagtes flere grise i Danmark, end der eksporteres
  • Forsknings- og udviklingsspor med fokus på hele haler, bælg- og græsprotein, fortsat reduktion af antibiotika og forskning i transportegnethed

Fra 2025:

  • Danske grise fodres udelukkende med verificeret, bæredygtig og afskovningsfri soja
  • Lovgrundlag på plads, der giver mulighed for omfordeling i sektoren, som kan give en økonomisk gevinst ved hele haler så antallet af danske grise med hele haler fordobles årligt i perioden 2025 – 2028, eller så snart lovgrundlaget for omfordelingen er på plads. Det er målet, at mindst 90 % af danske grise har hele haler i 2035. 
  • Sektoren har udviklet et værktøj, som producenterne kan anvende, der sikrer fuld data-transparens om klimadata samt standardiserede ESG-rapporter på virksomheds-/bedriftsniveau 
  • Opdateret SPF og fuld datatransparens for velfærd og sundhed i besætningerne 
  • Forsknings- og udviklingsspor med fokus på ny staldteknologi som kan erstatte hårdt manuelt arbejde 
  • Udviklingsspor for at undgå kirurgisk kastration, herunder særligt fokus på mulighederne for afsætning og detailledets rolle på dansk og europæisk plan. Sektoren vil arbejde for, at ingen danske grise kastreres kirurgisk

Fra 2030:

  • 50 % reduktion af CO2 i primærproduktionen sammenlignet med 2005
  • PRRS er stort set elimineret i Danmark
  • 60 % af danske grises gødning leveres til bioforgasning eller andre alternative formål, der bidrager til at reducere sektoren samlede CO2-aftryk og miljøbelastning

Fra 2050:

  • Klimaneutral produktion af grise og grisekød
  • Danske grise har verdens højeste niveau af dyrevelfærd og sundhed

Kilde: Vision 2050

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle