Samson Agro vinder Made in Viborg-prisen

Viborg-virksomheden Samson Agro får en anerkendelse fra det lokale erhvervsliv.

Viborgegnens Erhvervsråd tildelte i slutningen af november gyllevognsproducenten Samson Agro den ”Made in Viborg”-prisen.

Produktionen maskinerne til udbringning af gylle og møg foregår udelukkende på fabrikken i Viborg. Og langt størstedelen af de dele og den teknik, der skal bruges til maskinerne produceres også på fabrikken i Viborg, skriver Samson Agro i en pressemeddelelse.

"I de senere år har vi faktisk hjemtaget en del af produktionen af delene til vores maskiner fra underleverandører i udlandet, så prisen passer da også lige til os", siger administrerende direktør Lars Henriksen, Samson Agro.

Samson Agros oplevelse er, at det har øget kvaliteten, effektiviteten og fleksibiliteten i produktionen.

Viborgegnens Erhvervsråd begrunder desuden prisen med, at Samson Agro påtager sig opgaven med at uddanne fremtidens arbejdskraft.

"Made in Viborg-prisen er især et stort skulderklap til vores medarbejdere. Jeg fornemmer også en stor tilfredshed blandt medarbejderne, efter en stor del af produktionen er hjemtaget", siger direktøren i pressemeddelelsen.

Han forventer en stødt stigende eksport af maskinerne fra Viborg de næste år. I øjeblikket udgør eksporten omkring 65 procent af omsætningen.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.