Samson matcher laboratorierne: Måler NPK i gyllen med radiobølger

Måling af næringsstoffer i gylle med NMR-teknologi har stort potentiale, viser foreløbige resultater af Samsons nye sensor.

Når Samson Agro står på Agritechnica om en uges tid, bliver det med en potentielt epokegørende nyhed i form af virksomhedens nye sensor til at måle næringsstoffer i gylle.

Til forskel fra nuværende NIR-sensorer gør Samson SlurryLab brug af NMR-teknologi (Nuclear Magnetic Resonance), som kendes fra bl.a. MR-scannere på sygehuse.

Det er første gang, teknologien tages i kommerciel brug i landbruget, men de foreløbige resultater viser stor præcision, og Samson er overbevist om, at NMR er fremtiden.

»Først og fremmest har det vist sig, at andre sensorer på markedet i visse tilfælde ikke er gode til at måle næringsstoffer i gylle med. De kan være det, men man skal være klar over de begrænsninger, teknologien har, og som gør sig gældende for resultatet«, fortæller Søren Mejlstrup Jensen, udviklingschef hos Samson.

Laver direkte målinger

NMR-sensoren er ifølge Samson mere præcis, fordi den laver direkte målinger på den gylle, der passerer gennem.

»I modsætning til NIR-sensoren, som laver referencemålinger. NIR er derfor afhængig af et bibliotek af laboratoriemålinger af gylle, som den vælger mellem, når den skal fastlægge NPK i gyllen«, fortæller Niels Haubjerg, produktchef hos Samson.

Ulempen er, at biblioteket skal være enormt stort og altid opdateret for at opnå den fornødne præcision.

»Men kvæggylle i Danmark er ikke identisk med kvæggylle i Tyskland. Det samme gælder andre typer af gylle. Med NMR kan vi være sikre på, at vi har målinger af præcis den gylle, som er i vognen, uanset om det er gylle fra biogas-produktion, kvæggylle eller en hvilken som helst anden fraktion«, uddyber Mejlstrup Jensen.

Frekvens afslører indhold

Teknologien i NMR består i at sende radiobølger med forskellige frekvenser ind i et kraftigt magnetfelt, der omslutter det, man vil måle på. Frekvensen er afgørende for, hvilke partikler man vil måle på.

»Forestil dig N-, P- og K-partiklerne i gyllen som en masse små kompasser, hvor viserne står hulter til bulter«. »Ved at sende radiobølger med en specifik frekvens ind i magnetfeltet, kan vi få viserne på de forskellige kompasser til at give udslag og kommunikere direkte med dem. På den måde får vi et fuldkomment nøjagtigt billede af, hvor stor mængden af N-, P- og K er i gyllen«, uddybber Søren Mejlstrup Jensen.

Matcher laboratorierne

De foreløbige resultater med sensoren er meget lovende.

»NMR hamler op med laboratorierne. Sensoren er ganske enkel mere stabil i sine målinger, fordi den gør det ens hver gang«.

»Vi kan se, at forskellige målemetoder og menneskelige faktorer på forskellige laboratorier giver variation i resultaterne fra dem«, siger Søren Mejlstrup Jensen.

Men såvel han som Niels Haubjerg erkender, at det har været et langt, sejt træk med den nye sensor.

»Da vi kom frem til, at vi ville satse på NMR, fandt vi ud af, at den ’maskine’, vi ville have, slet ikke fandtes. Jo, måske en meget dyrere en af slagsen på flere ton. Ikke en sensor beregnet til at sidde på en gyllevogn«.

»I samarbejde med Nano Nord, som har udviklet på teknologien i flere år, er det nu lykkedes os at få teknologien ind i vores branche«, fortæller Søren Mejlstrup Jensen.

Hal 23, stand A35.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle