Arealet med præcisionslandbrug er steget med tre procent i løbet af det sidste år. Dermed er 76 procent af det danske landbrugsarealet dyrker med det, der under ét kaldes præcisionsteknologi.
Præcisionslandbrug med alt hvad det indebærer af data fra satellitter og sensorer til mere nøjagtig kørsel og målrettet tildeling af gødning bliver stadig mere udbredt blandt danske landmænd, viser en ny opgørelse fra Danmarks Statistik.
Landbrug med det, der under ét kaldes præcisionsteknologi, dyrkede i alt 76 procent af det danske landbrugsareal i 2022 mod 73 procent i 2021.
Omvendt vil det altså også sige, at en fjerdedel af de danske marker fortsat dyrkes uden brug af den mest moderne teknologi.
Det er især de store landbrug, som har taget teknologien til sig, da brugerne havde et gennemsnitsareal på 179 hektar - mod en gennemsnitlige størrelse på 87 hektar blandt alle landbrug i 2022.
Stigningen i arealet skyldes formentlig, at der bliver færre af de små bedrifter.
2/3 af landbrugsarealet
Udbredelsen af præcisionslandbrug er steget for alle teknologier. Eksempelvis steg arealet hos bedrifter med RTK-GPS fra 61 procent af det samlede areal i 2021 til 66 procent i 2022.
RTK står for real time kinematics der forbedrer det almindelige GPS-signal til en nøjagtighed på 1-2 centimeter ved hjælp af landbaserede signalstationer.
Brugen af fotos fra satellitter eller droner steg fra 19 procent i 2021 til 26 procent i 2022. Fotos fra satellitter eller droner bruges i kombination med GPS-data til at danne mere præcise kort til at tildele gødning, sprøjtemidler og såsæd.
Ser man på antallet af landbrug i stedet for areal, steg andelen med præcisionsteknologi lidt, fra 36 procent i 2021 til 37 procent i 2022.
Et flertal af alle bedrifter, 63 procent bruger dog fortsat ikke præcisionslandbrug. Disse har ofte små arealer - 32 hektar i gennemsnit - mod 87 hektar hos alle landmænd.
Uddannelse, alder og pris
57 procent af landmændene med driftsleder- eller jordbrugsvidenskabelig uddannelse anvendte præcisionsteknologi i 2022 mod 21 procent af landmænd med praktisk erfaring alene.
Tilsvarende brugte 58 procent af landmænd med nylig efteruddannelse (seneste 12 måneder) præcisionsteknologi mod 29 procent blandt landmænd uden nylig efteruddannelse.
55 procent af landmænd under 40 år brugte præcisionsteknologi i 2022 mod 37 procent af alle landmænd. Forspringet omfatter alle former for præcisionsteknologi, hvilket kan ses i lyset af, at de yngre landmænd typisk har længere og nyere uddannelse end de ældre.
Andre faktorer spiller også ind for de yngstes anvendelse, for eksempel ejerskab af større bedrifter i gennemsnit og en nyere maskinpark.
Blandt de landmænd, der ikke bruger præcisionsteknologi, nævner 48 procent "for store omkostninger" som en barriere. 34 procent mener, at variationen i markerne er for lille, og 24 procent nævner "manglende kompetence og viden". Kun 11 procent mener, at det er svært at få teknologien til at virke, og 15 procent nævner "andre årsager".
Faktaboks
FAKTA
Resultaterne om præcisions-landbrug baserer sig på svar fra 23.592 bedrifter i en foreløbig opgørelse af Landbrugs- og gartneritællingen (ca. 77 procent af samtlige besvarelser). Antallet er større end normalt, da der gennemføres totaltælling 2020. Opregningsgrundlag: 30.522 bedrifter med dyrket areal (landbrug uden dyrket areal er typisk væksthusgartnerier samt landbrug med fjerkræ og pelsdyr).
