Saxo Bank-rigmand investerer i kunstigt kød

Lars Seier Christensen har investeret et beløb i et israelsk firma, der udvikler laboratoriekød.

Lars Seier Christensen, der har tjent på milliarder på stifte Saxo Bank, har investeret i et israelsk iværksætterfirma, Supermeat, der udvikler kunstigt kyllingekød. Det skriver Børsen.

Lars Seier Christensen tror, at kunstigt kød bliver stort i fremtiden.

"Man kan forestille sig at man kan få fat i folk, der ikke moralsk kan forsvare at spise en dårligt opdrættet burkylling, men måske alligevel savner et stykke kylling engang imellem. Det kunne være en betragtelig kundegruppe", siger rigmanden.

Firmaet tager celler fra kyllinger for at formere dem, så der dannes nyt muskelvæv. Det minder dermed om hollandske Mosa Meat og ikke om de plantebaserede kødalternativer, der eksisterer på det danske marked i dag.

Kæmpe landbrug solgt til østjysk stålkongeKvæg 22. maj · 11:06

Supermeat forventer at have deres produkt på markedet om tre år.

Firmaet har hentet tre mio. dollar, svarende til ca. 18 mio. kr., i kapital fra rigmanden samt den tyske kødproducent PHW og den amerikanske venturekapitalfond New Crop Capital.

BEMÆRK: En læser gør opmærksom på, at slagtekyllinger ikke opdrættes i bure i Danmark. Det er naturligvis korrekt, og det skal man have i baghovedet, når man læser artiklen. Citatet er dog stadig relevant, da det er udtryk for Lars Seier Christensens bevæggrund for sin tro på produktets fremtid, og det er årsagen til, at vi har refereret det - men vi burde have gjort opmærksom på sammenhængen.

Tip os

Kommentarer

Nyhedsbrev

Forsiden lige nu