Scantruck klar med amerikanske sakslifte

Får 13 modeller fra GMG i sortimentet.

Scantruck udvider nu sortimentet af sakslifte med 13 modeller fra amerikanske GMG. I forvejen sælger Skive-virksomheden sakslifte fra Manitou og PB Platforms.  

”GMG producerer sakslifte i nogle størrelser, som Manitou ikke har. Dermed kompletterer amerikanerne på fin vis vores hovedmærke med lifte, som generelt er lidt bredere og med lidt andre løftehøjder. Det giver Scantruck mulighed for at øge vores program med otte elektriske sakslifte, tre terrængående modeller, og tillige en lille lift uden motor, som skal skubbes rundt”, fortæller produktchef Per Lindenborg hos Scantruck i en pressemeddelelse.

Liftene kan ses på Scantrucks egen udstilling ScanMek, som afholdes fredag 18. og lørdag 19. januar.

De terrængående modeller fra GMG har arbejdshøjderne 10, 12 og 14 meter, mens de eldrevne sakslifte fra den amerikanske producent har arbejdshøjder fra 6 til 16 meter.

 

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.