Det oprindelige forslag til ændring af den Schweiziske forfatning om fødevareforsyningssikkerhed, var udarbejdet af Landboforeningerne.
Hvis man samler tilstrækkelig mange underskrifter, kan man få et forslag til folkeafstemning. Og det gjorde de schweisiske landboforeninger for to år siden. I dag er sikkerheden for, at der er fødevarer nok, bæredygtighed med mere stemt ind i den Schweiziske forfatning.
Ifølge Markus Ritter, formand for de schweiziske landboforeninger, er det dog ikke landboforeningernes forslag, der kom til afstemning. Forslaget er blevet modificeret af andre grupper, så det blev mere spiseligt for andre befolkningsgrupper.
”Jeg kunne bedre lide det første forslag", siger han.
Forskellen er ifølge Ritter, at det første forslag handlede mere om schweiziske fødevarer. Landboforeningerne ønskede at Schweiz skulle blive 60 procent selvforsynende i stedet for mindre end 50 procent. Det skulle ske ved at staten fremmer produktionen. Regeringen har haft meget fokus på at fremme grønne initiativer, og støtten til meget lavtydende græsmarker i bjergene får mere støtte end produktive marker i dalene. Det har ikke fremmet produktionens størrelse, og landmænd var trætte af at blive presset i en mindre produktiv retning.
Kritikere vil sige, at det var mere protektionistisk og mindre grønt, end det, som er vedtaget søndag med 78 procent ja-stemmer. Desuden er forslaget i dag mindre konkret.
Også formanden for de Schweiziske økologer kunne bedre lide det første forslag, hvor man kunne beskytte egne landmænd mere.
”Hvofor skulle vi importere noget, vi selv kan lave. Handel skal bidrage til at det bliver mere bæredygtigt", siger han.
Når de schweiziske landboforeninger alligevel har anbefalet et ja ved folkeafstemningen, skyldes det, at det er det næstbedste efter deres eget forslag, påpeger analytikere. Et nej havde været et nederlag for dem, og et ja er bedre end status quo i forhold til at sætte fokus på schweizisk landbrug.
